Køb Hilton Honors point med 100% bonus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Frem til 27. maj 2020 kan du igen købe point til din Hilton Honors konto til halv pris. Du bør regne på, om det kan betale sig.

Det er en kendt sag, at det ofte er billigere at købe en flybillet eller et hotelophold med penge – frem for at købe point til din bonus-konto og betale med indkøbte point. Selv når selskaberne sælger point med rabat eller bonus, skal du regne efter, om det kan betale sig at købe pointene. Men enkelte gange kan du finde eksempler på, at hotelovernatninger på dyre hoteller er billigere, når du betaler med point. Og så skal du slå til.

De store hotelkæder er nu begyndt at køre kampagner flere gange om året, hvor man får pointene til udsalgspris. Men når sådanne kampagner ofte gentages, så forsvinder følelsen af, at du har gjort et kup. Jeg vil tillade mig at kalde kampagne prisen for den normale pris. Resten af året koster pointene bare mere.

Men det skal da ikke afholde mig fra at gøre læserne opmærksom på den nuværende kampagne. Lige nu er det attraktivt at købe Hilton Honors-point. Det er kendt, at en overnatning på nogle af de dyre Hilton hoteller, kan fås ret billigt, hvis du betaler med point. Hvis du planlægger ophold på disse hoteller, bør du slå til og købe point nu.

Sådan gør du

Hvis du vil bruge kampagnen og købe point, skal du have en konto hos Hilton Honors. Hvis du ikke allerede er medlem, skal du først registrere dig på Honors-siden. Derefter går du til menulinjen i toppen og vælger “Points”. Så kommer denne side frem:

Når du vælger menupunktet “Buy, Gift, Pool & Transfer”, kan du købe Honors point med bonus. Den aktuelle kampagne fremgår af siden. Du får 100% bonus, når du køber mindst 5.000 point.

Du kan købe op til 80.000 Hilton Honors point hvert år. Du betaler en amerikansk cent for hvert point (altså 800 USD for at købe 80.000 point). Men da du også får lige så mange bonuspoint, ender du med at betale 0,5 cent for hvert point, der kommer ind på din konto

Sådan får du mest ud af dine point

Andre bloggere har vurderet værdien af Hilton Honors point til at ligge mellem 0,4 og 0,6 cent. Eller sagt med andre ord: Du betaler pointenes reelle værdi. Men du har stadig mere fleksibilitet, hvis du betaler for værelset (og får point på dit ophold) i stedet for at købe point og bruge dem.

Hvis du ønsker at få den maksimale udbytte ud af de købte Hilton Honors-point, skal du indløse dine point i de tidligere kategori 1 hotellet. Selvom Hilton har afskaffet kategorierne som en del af moderniseringen af Hilton Honors loyalitets program, forbliver de gamle priser i point for hoteller i kategorierne 1 og 2. På sådanne hoteller koster en gratis nat kun 5.000 eller 10.000 point. Ideelt set betaler du kun 25 USD for en overnatning på kategori 1-hoteller eller 50 USD på hoteller, som koster 10.000 point pr. nat. Eksempelvis kan du få en overnatning på Doubletree by Hilton Kuala Lumpur for 10.000 point

Alternativt set kan du også bruge dine point på meget dyre hoteller som Conrad Maldiverne Rangali Island, hvor du også får god værdi for dine point.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.

Fotos: (c) Hilton Hotels & Resorts



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *