Køb Radisson Rewards point til halv pris

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Indtil 2. december kan du købe point i Radisson Rewards til halv pris. For en måned siden siden sluttede en tilsvarende kampagne.

Radisson Rewards sælger lige nu point med en klækkelig rabat. Du får 100% bonus oven i det antal point, som du køber – det svarer til du lige nu betaler halv pris. Eller med andre ord: Du betaler omkring 2,2 øre pr point. Det er den bedste pris, vi har set i år. Den samme pris så vi i den kampagne, der udløb for en måneds tid siden.

Du skal købe mindst 5.000 point (som koster 35 USD) og du kan højst købe 120.000 point (som koster 840 USD). Du får 100% bonus oven i de købte point. Du får naturligvis også bonus på point, du køber og giver væk. Du kan købe pointene her.

Radisson London Heathrow. Fotokredit: Radisson Hotel Group

Det er altid dyrt at betale med købte point.

Jeg har tidligere beregnet pointene til at være lidt mindre end 3 øre værd, men det var før Coronaen. Med faldet i priser på overnatninger, har pointene i dag en værdi på omkring 1,6 – 1,8 øre for mig. Og i denne kampagne betaler vi 2,2 øre for et point.

Hvis du kan finde en indløsning af point, der giver dig en højere værdi end 2,2 øre, kan det stadig være fordelagtigt at købe point. Men før du køber, skal du tjekke, hvad din faktiske indløsningsværdi er.

Du kan ikke altid bruge dine point

Jeg har flere gange oplevet, at der var ledige værelser på et hotel, når jeg ville betale for mit ophold med kreditkort. Men, når jeg ville betale med point, så var der lukket for reservationer. Også af denne grund, bør du være varsom med at købe alt for mange point, med mindre du kan gøre en rigtig god handel. Du risikerer nemlig, at du ikke kan bruge dine point til at betale for din overnatning.

Vores anbefaling

De afsluttende anbefaling er:

  • Tænk dig om, før du køber point. Somme tider er det bedre at betale for et ophold end tage det som en bonusovernatning.
  • Undersøg, hvad du reelt tjener, når tager en bonusovernatning for købte point.
  • Husk, at der kan gå op til 48 timer fra du køber pointene til de er på din konto. Bonusophold, der er tilgængelige, når du køber point er måske ikke til rådighed, når pointene står på din konto.
  • Du har meget større handlefrihed, hvis du betaler med penge. Også til at vælge andre hoteller, end dem, der er med i Radisson Rewards.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *