7-Eleven har næsten 100 “butikker” i Københavns Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Du har nok lagt mærke til det. 7-Eleven har igennem de sidste år erobet Københavns Lufthavn og åbnet flere og flere butikker. For et år siden installerede 7-Eleven sin første selvbetjeningsautomat i Københavns Lufthavn (CPH) og i dag er der 89 af dem plus de almindelige butikker.

Fra starten af har de små butikker på blot én kvadratmeter overgået alle forventninger og blevet uhyre populære blandt de rejsende. Så meget, at andre lande kigger mod Danmark for at lære af erfaringerne.

Glem alt om dine fordomme om daggamle sandwiches til ågerpriser. For et år siden overtog 7-Eleven selvbetjeningsautomaterne med snacks i Københavns Lufthavn og gentænkte konceptet. De nye selvbetjeningsautomater, 7-Eleven Go, blev udviklet med det klare mål at forbedre både udvalget og kvaliteten af produkter for de rejsende – og det har de i den grad opnået.

7-Eleven er sat i verden for at levere god mad på farten, og det har de rejsende i lufthavnen i dén grad taget til sig.

Vores egne forventninger er blevet gjort til skamme. Vi sælger tæt på dobbelt så meget som forventet fra maskinerne i lufthavnen. Det viser, at de rejsende virkelig værdsætter vores kombination af gode varer og hurtig eksekvering.

Maria Gervig, kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark.

Fyldes op med frisk mad hele dagen

7-Eleven selvbetjeningsbutik i Københavns Lufthavn. Foto: 7-Eleven / PR

I dag er der 89 selvbetjeningsautomater i Københavns Lufthavn. Sortimentet er blevet radikalt ændret fra de gamle automater. Mens man stadig kan finde klassikere som Mars-barer og Pepsi Max, tilbyder automaterne nu også nakkepuder, friske sandwiches og wraps og endda nybagte croissanter og kaffe i en tredjedel af automaterne.

At holde automaterne fyldte er ingen lille opgave. 7-Eleven har en medarbejder dedikeret til opgaven, og selv om han kører rundt, bliver det alligevel til 10 kilometers gang dagligt for at sikre fyldte, rene maskiner med bl.a. friske madvarer.

Det er fuldstændig afgørende for os at kunne give vores gæster en ekstraordinær god oplevelse for fortsat at være blandt verdens bedste lufthavne. Og det er tydeligt at se på salget, at de rejsende er glade for 7-Elevens on the go-koncept, som er god mad og friskbrygget kaffe lige ved gaten.

Vi ser, at flere vælger at tage mad og drikkevarer med on the go, og et større udbud såsom skyr, chiagrød og juicer har øget salget markant i maskinerne. Vi sparer vores rejsende for tid, giver dem en bedre service, og vi afhjælper deres behov. Det er, hvad vi vil betegne som en kæmpesucces.

Michael Clausen, Senior Director Airport Sales i Københavns Lufthavn.

Ændret udvalg efter destination

For nyligt er sortimentet i nogle maskiner blevet justeret, da 7-Eleven kan se et mønster i salg og destination.

For eksempel har vi opdaget, at passagerer på lange flyvninger køber andre typer af drikkevarer som yoghurter mv, mens vi sælger rigtig meget kaffe og croissanter til forretningsrejsende på de korte flyvninger. Det er interessant og lærerigt at følge forbrugernes adfærd, og vi arbejder hårdt på at tilpasse os deres behov.”

De overvældende salgstal og den store tilfredshed blandt de rejsende har skabt opmærksomhed hos 7-Eleven i de øvrige nordiske lande:

Det er ingen hemmelighed, at hele convenience-markedet konstant skal genopfinde sig selv for at have sin berettigelse i dag. Vi har brugt mange ressourcer på at udvikle 7-Eleven Go, og når vi så tydeligt kan se, at kunderne er vilde med konceptet, er det naturligvis noget, vores kolleger på de øvrige markeder skeler til og overvejer at indføre.

Maria Gervig, kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *