Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
South African Airways kæmper i disse dage for at overleve. Så skal du flyve med dem i løbet af vinteren bør du nok holde lidt ekstra øje med nyhederne her på InsideFlyer.
South African Airways valgte i går at gå (kontrolleret) i betalingsstandsning. Dette sker for at kunne sikre situationen og for at se hvordan en redning kan ske.
Det hele startede for flere år siden og flyselskabet har ikke leveret et overskud de sidste 8 år. I forbindelse med en længere strejke i november måned tog det for alvor fart. Der mistede South African Airways en stor omsætning plus en stor regning for selve strejken.
Det nationaltejede luftfartsselskab har i flere omgange fået kapital indskudt. Det samme er situationen lige nu. For at undgå flyselskabets konkurs har staten nu tildelt dem endnu en redningspakke. Den består af et stort milliardlån i form af 274 millioner US dollars. Dertil skal der ske en større omstrukturering, hvor alle de steder udgifterne er for høje skal findes og skæres ned.
I følge Bloomberg, så udtaler den sydafrikanske regering:
Der er brug for en radikal omstrukturering. Og det nuværende er den optimale måde at sikre tilliden til South African Airways og de gode aktiver som flyselskabet består af. Vi er sikre på at en radikal omstrukturering er vejen frem til en mere sikker drift og en mulighed for vækst.
Pravin Gordhan, Sydafrikas minister for offentlige virksomheder.
Slutningen af året er altid en hård tid for flyselskaberne. Der er lavere efterspørgsel og når flyselskaberne også rammes af strejker, så påvirkes deres økonomi og cash flow ganske meget. Det får de flyselskaber, som ikke er rentable til at komme i stor fare for lukning.
Foto: Wikimedia Commons – Arcturus
Hej Henrik,
Jeg forstår ikke linket/overskriften fra Twitter om, at CPH kan være tæt på at miste en langture, da SAA mig bekendt ikke kommer hertil?