Kommer Star Alliance med nyt top niveau over Gold?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På det netop overståede bestyrelsesmøde i Star Alliance kom det frem at det nu for alvor overvejes at indfører et eller flere niveauer over det nuværende Star Alliance Gold niveau.

Star Alliance CEO Jeffrey Goh  sagde i går til Australian Business Traveller at:

Det er et spørgsmål som har været aktivt i et stykke tid – netop hvordan vi kan forøge loyaliteten for de rejsende inden for Star Alliance

De fleste af de 21 flyselskaber, som i dag er medlem af Star Alliance har allerede to eller tre niveauer, som bliver tolket som Star Alliance Gold. Vi kender det herhjemme fra for eksempel SAS EuroBonus, som for nogle år siden indførte deres nye topniveau Diamond. Det betyder at for et af de mest mest loyale EuroBonus medlemmer nu er 3 niveauer som i Star Alliance bliver tolket som Gold:

  • EuroBonus Gold
  • EuroBonus Diamond
  • EuroBonus Pandion (kun per invitation)

Det samme mønster ser vi ved Lufthansa, som med deres Senator og HON medlemmer også “kun” opnår Star Alliance Gold.

Så det giver rigtig god mening at Star Alliance forsøger at skabe en mere ensartet genkendelse af niveauerne blandt medlemmerne af Star Alliance.

Det som er interessant er hvordan det indføres. Det kan ikke undgåes at det nuværende Star Alliance Gold niveau vil miste nogle af deres nuværende fordele for at at gøre plads til nye niveauer. Dette er også sket når flyselskaberne har skulle indføre deres egne nye topniveauer.

Så en ting som er forventet er at adgangen til de bedste lounger nok bliver fjernet fra Star Alliance Gold. Dermed er det ikke sikkert at der forsat vil være adgang til de “første klasses lounger” mere, men disse forbeholdes det/de nye top niveauer.

Så med de mange opgraderinger af IT systemerne, som også SAS har været igennem for nyligt, så er teknikken ved at være på plads. Derfor tror vi på at der ikke går længe før vi hører mere om dette.

Priority Tag på bagagen. I dag får du dette som Star Allaince Gold medlem. Foto: Star Alliance



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *