Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegians trafiktal for marts vidner om lavere efterspørgsel som følge af pandemien og myndighedsbestemte rejserestriktioner.
I marts fløj 71.399 kunder med Norwegian, 94 procent færre end samme måned sidste år. Sammenlignet med februar i år var det en stigning på ca. 10.000 passagerer, hvilket har øget påsketrafik på norske indenrigsruter som hovedårsag.
Den totale kapacitet (ASK) faldt med 97 procent, og passagertrafikken (RPK) faldt med 98 procent. Belægningsgraden var på 42,7 procent, en reduktion på 29 procentpoint sammenlignet med marts sidste år.
Konsekvenserne af pandemien med smitteværnsanbefalinger og rejserestriktioner er krævende og påvirker fortsat driften. Øget vaccinering og andre tiltag, der har til formål at genåbne samfundet, gør mig alligevel optimistisk med tanke på gradvist stigende aktivitet og efterspørgsel i både Norge og resten af Europa.
Jacob Schram, koncernchef i Norwegian.
Norwegian havde ni fly i drift i marts, hovedsageligt på norske indenrigsruter. I alt gennemførte Norwegian 99,4 procent af de planlagte flyvninger i måneden, og af disse var punktligheden på 93,7 procent.
Dertil kommer også at Norwegians rekonstruktion tager længere tid end først beregnet. Dette hindrer også Norwegian i at handle mere frit.
Skriv et svar