Lang ventetid forventes i Københavns Lufthavn – Fra i dag skal alle pas scannes i Politiets paskontrol

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

De nye pas regler som træder i kraft i dag den 7. oktober gælder for rejsende, der krydser Schengengrænsen. Politiet advarer derfor om lange køer i paskontrollen.

På baggrund af EU’s ændring af Schengen-reglerne om paskontrol, for at styrke Schengens ydre grænser, skal Politiet fra 7. oktober 2017 scanne pas hos alle, som rejser ind og ud af Schengen-området, også kaldet Schengengrænsen.

Reglerne betyder, at alle rejsende, der krydser Schengengrænsen skal have scannet deres pas i Politiets paskontrol i Københavns Lufthavn. Passet kontrolleres i relevante databaser. Indtil nu har det ikke været alle pas, der skulle scannes.

Når mange flere pas fremover skal scannes, tager det naturligvis længere tid, og det kræver også flere pasbokse og mandskab. Politiet og Københavns Lufthavn

Per Fiig, som er centerchef for Nationalt Udlændingecenter, Rigspolitiet udtaler at:

Den skærpede grænsekontrol er et vigtigt værktøj for politiet, der skal være med til blandt andet at forebygge organiseret, grænseoverskridende kriminalitet. Fremover bliver alle, der krydser en ydre Schengen-grænse kontrolleret i politiets registre.

Den øgede grænsekontrol giver os generelt et mere fintmasket net. Den gør det muligt at holde endnu bedre styr på, hvem der rejser ind og ud af Schengen.

Henrik Peter Jørgensen, der er kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn udtaler at:

Hvis man skal ud og rejse, er det en god idé at finde ud af, om man skal krydse Schengen-grænsen eller ej. Skal man over Schengen-grænsen, er det en god idé at komme i god tid til lufthavnen og have passet klar inden, man kommer frem til paskontrollen.

Du kan som dansker og med et nyere pas bruge de de automatiske paskotrol sluser. Disse vil nok medvirke til at du komme hurtigere igennem paskontrollen. Du kan se videoen herunder, hvordan det foregår, så du er forberedt.

Forvent køer op til en times ventetid

Politiet og Københavns Lufthavn passer på med at komme med eksakte ventetider, men vi har hørt flere steder at en ventetid på op til en time er forventet i de mest travle perioder.

Derfor anbefales det også at du møder op i ekstra god tid i lufthavnen for ikke at risikere at miste dit fly.

Gode råd

Der er en række gode råd, som du bør følge:

  • Kom til lufthavnen i god tid
  • Følg anbefalingerne fra dit flyselskab eller din rejsearrangør
  • Følg din afgang på CPH’s app under ’Flytider’ og hold dig orienteret om din gate
  • Tjek ventetiden i paskontrollen på infoskærmene i lufthavnen
  • Hav dit pas klar til fremvisning, inden du når paskontrollen
  • Husk at alle familiemedlemmer skal fremvise pas separat

Skal du til USA så er der endnu flere krav

Skal du rejse til USA, så vil der være endnu flere krav til lufthavnen og flyselskabet. Flyselskabet skal håndtere flere skærpede krav og skal lave en profil på den enkelte passager inden afgangen. Så der kan der også opstå ekstra ventetid.

Du kan læse mere på Københavns Lufthavn hjemmeside her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *