Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
På den årlige Flagdag for Danmarks udsendte lørdag den 5. september, kan danskerne i år være med på en F16-rundflyvning over Danmark.
Under flyene er monteret et særligt kamera, som kommunikerer med et netværk på jorden for at muliggøre live-stream af hele den spektakulære overflyvning.
På Flagdagen for Danmarks udsendte sender Flyvevåbnet to F-16 Danmark rundt og forbi Kastellet, hvor der er kransenedlæggelse ved Monumentet for Danmarks internationale indsats.
Forbiflyvningen er vores måde at vise respekt for de faldne og deres pårørende. Det ene fly har et kamera monteret og sender live undervejs.
Følg med i turen her den 5. september klokken 1215 og 1418. Flyene kan også følges med callsign “FLAGDAG” på diverse flighttrackere, som for eksempel www.flightradar24.com.
Livevideoen starter cirka klokken 1215 den 5. september på følgende links:
https://www.facebook.com/flyvevaabnet
https://www.youtube.com/watch?v=dXE-GHvKmlE
Ruten er planlagt sådan, at flyene er ved Kastellet i København klokken 1300 (+/- 5.min). Turen til og fra Kastellet er planlagt, så den går over flest muligt garnisonsbyer og større byer, hvor der er mange veteraner. Du kan se ruten på kortet herunder.
Lidt om teknikken der gør det muligt
Forsvaret har testet forskelligt udstyr og netværk for at finde en løsning der kunne bruges. Valget faldt på Cibicoms særlige 450 MHz 4G/LTE netværk, fordi det både kunne levere den nødvendige dækning i luftrummet over Danmark og den rigtige hastighed, for at kunne live-streame video fra 1 kilometers højde.
Cibicoms 450 MHz 4G/LTE-net har en ekstrem stor rækkevidde og dækker både over land, i farvandene omkring Danmark men også i luftrummet over Danmark, hvilket gør det helt unikt i forhold til andre netværk i Danmark. Derfor er Cibicoms netværk meget velegnet til opgaven, der blev løst i samarbejde med Minitech ApS, der leverer kameraudstyret.
Det er også Cibicoms mål, at nettet skal anvendes til blandt andet at sikre, trådløse kommunikationsløsninger til beredskab, forsyningssektoren, industrien og anden kritisk infrastruktur, men også til at udbygge Cibicoms nationale LoRaWAN-baserede IoT-infrastruktur.
Mobildækningen med vores netværk op i luften er flere kilometer hvilket betyder, at mobilnetværket potentielt set også kan bruges til kommunikation med de mange droner, der i fremtiden forventes at flyve rundt autonomt over hele Danmark. Der er spændende perspektiver i dette når det handler om sikker trådløs kommunikation. Vi har i øvrigt licensen på 450 MHz frem til 2037. Det gør os i stand til at kontrollere alle elementer i vores infrastruktur inklusive selve nettet. Det giver os mulighed for at udvikle nye innovative løsninger til kritisk infrastruktur til eksempelvis det danske beredskab, hvor både driftsstabilitet, cybersikkerhed og kommunikation med fx højtflyvende droner spiller en afgørende rolle.
Cibicoms CEO Martin Løbel
Skriv et svar