Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Den kendte “Tube” som transporterer folk rundt i London med undergrundstog, introducerer nu linjer der vil være åbne døgnet rundt i weekender!
Som besøgende i London, er man gerne ude til sent om aftenen. Det har TfL som er Londons transport firma, taget til efterretning. Derfor har de nu valgt at holde åbent døgnet rundt, på fem af deres linjer i weekender.
Linjerne er: (klik på billedet for at forstørre)
Disse linjer dækker London rimeligt godt, og det vil fremover være let at komme hjem til sit hotel med offentlig transport, i stedet for at tage en taxa som kan være en dyr affære.
Bemærk forresten, at en af linjerne dækker Heathrow terminal 1, 2, 3 og 5, så det er også muligt at tage Tuben ind til London fra lufthavnen, midt om natten i weekenderne.
Togene vil køre med 10-20 minutters mellemrum, og stationerne vil være bemandede ligesom om dagen, med guider der kan spørges til råd, og folk der sørger for sikkerheden.
Denne nyhed gør det endnu mere attraktivt, at tage en weekendtur til London i ny og næ, hvilket mange danskere allerede gør, på grund af de billige flybilletter, der ind imellem ligger til under 100 kr. per vej.
Ændringen træder i kræft den 12. september, så besøgende i sommerferien kan desværre ikke benytte denne mulighed.
Som turist er det muligt at få et Oistercard til metroen, som fungerer ligesom det danske Rejsekort. Dette bør klart overvejes, da det gør det lettere at rejse med Tuben, samt alt andet offentlig transport i London. Kortet kan bestilles her!
Det er forresten også muligt at tage sine børn med gratis på offentlig transport (når de er under 11 år), så du kan roligt tage de små med på weekendtur til London.
Læs mere om de døgnåbne linjer her!
Skriv et svar