Lonely Planet kårer South Australia som en af verdens bedste destinationer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I 2016 kårede prestigemagasinet Conde Nast Australien som årets rejsemål. I 2017 kårer den kendte rejseguide Lonely Planet så regionen South Australia til en af verdens ti bedste destinationer. Dermed placeres landet “down under” nok en gang på kortet som et af verdens mest attraktive rejsemål.

South Australia er blandt andet kendt for vinområdet Barossa Valley og Kangaroo island – også kaldet Australiens Galapagos.

Dette pragtfulde område af Australien både overrasker og charmerer de som tager turen, mener Martin Dahl Jespersen i Australienrejser, Norges største specialist på rejser ”down under”.

– South Australia er en fantastisk destination hvor man kan opleve utrolig meget forskelligt på kort tid. Det findes for eksempel ikke et bedre sted at spotte kænguruer og koalaer på nært hold.

Kænguruer, koalaer og Australiens bedste hotel

Jespersen fra Australienrejser fremhæver i særdeleshed øen Kangaroo island:

– I South Australia ligger øen Kangaroo Island som er Australiens svar på Galapagos. Halvdelen af øen er en vild og uberørt nationalpark med et dyreliv som overgår det meste.

Her finder du også, i følge det amerikanske prestigemagasin Leisure +, Australiens bedste hotel, Southern Ocean Lodge. Hotellet ligger midt i nationalparken, og har en hemmelig gæsteliste. Her hygger kendiser og kongelige sig side om side i afslappet Aussie stil.

Vin i verdensklasse

Foruden kænguruer og koalaer så produceres nogle af verdens bedste vine i regionen. I Barossa Valley nord for Adelaide ligger kendte vingårde som perler på en snor fra Seppeltsfield og Jacobs Creek til anderkendte Penfold som producerer områdets dyreste og bedste vine. 

Jespersen hos Australienrejser slår også et slag for regions-hovedstaden Adelaide. Et sted man let falder for mener Jespersen. – Atomsfæren er fantastisk og der findes hyggelige udendørs caféer og restauranter i massevis.

Adelaide har fået mange nye flyruter fra Asien og Europa, hvilket gør at stadig flere skandinaver starter eller slutter Australien-ferien i netop denne region.

Oprindeligt udgivet af Peter Fox på InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *