Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Thai Royal Orchid Loungen i Hong Kong lufthavnens terminal 2 er den lounge som SAS anbefaler du skal benytte om du flyver fra Hong Kong til Stockholm.
Du har adgang til den om du flyver SAS Business Class eller har et Star Alliance Gold kort. Har du ikke dette er Park Plaza Loungen måske en mulighed, da den tilbyder adgang for Diners Card og Priority Pass kort holdere, samt det er en almindelig betalings lounge.
Loungen ligger tæt ved gate 58 og 60 på første salen. Du kommer til den via en af rulletrapperne. Efter receptionen kommer du direkte ind i selve loungen, hvor første klasses passagerne har deres egen mindre sektion (uden forskel fra hovedloungen).
Der er først for arbejdspladser med PC’er og til venstre er toiletterne, hvor også der er mulighed for at tage et bad.
Buffetområdet ligger i starten af loungen og efter denne åbner loungen sig op, med en god mængde siddepladser. Der er udkig ned til selve terminalområdet og fint kig ud over standpladserne.
Denne morgen var serveringen følgende:
- Frisk frugt
- 2 slags Dim Sum
- Røræg
- Pølser lavet af kylling
- Yoghurt
- Toast/Croissant/Wienerbrød
Så dette gør det ganske fint, og giver mulighed for at få lidt morgenmad. Det passe gode, da jeg forlod hotellet så tidligt at deres morgenmadsservering ikke var startet endnu.
Møbler har en udmærket komfort og internettet var af rimelig kvalitet. Jeg vil dog tro at der i travle perioder kunne komme lidt udfordringer, da hastigheden ikke var så høj og loungen stort set var tom.
Generelt set er denne lounge over gennemsnittet af de asiatiske Star Alliance Gold lounger. Den er ikke noget specielt, men leverer det den skal. Så kan sagtens anbefale den, som et stop værd inden en SAS (eller anden Star Alliance) flyvning ud af Hong Kong.
Skriv et svar