Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa har lige offentliggjort planerne for at reducere antallet af afgange for perioden fra 29. marts til 24. april. I alt 23.000 fly aflyses i Lufthansa gruppen. Grundet at USA lukker grænserne forventer vi yderlige er på vej.
Dette drastiske skridt er naturligvis begrundet i de ekstraordinære omstændigheder, der er forårsaget af spredningen af Corona virussen. Flyaflysningerne implementeres løbende i reservationssystemerne. De berørte passagerer vil blive informeret om ændringerne og mulighederne for at ombooke biletterne.
Vi har tidligere skrevet om den store reducering i antallet af afgange og de mange fly, som holdes på landjorden. Nu kommer planerne for de efterfølgende perioder. I alt 23.000 fly aflyses for perioden fra 29. marts til 25. april. Flere aflysninger kan forventes i de næste par uger. Justeringer af flyplanen for perioden fra 25. april foretages på et senere tidspunkt.
Justeringerne af kapaciteten påvirker hovedsageligt Europa, Asien og Mellemøsten. Selv om der er mange aflysninger, så vil der stadig være flyforbindelse til alle destinationer med Lufthansa gruppen via et af knudepunkterne Frankfurt, München, Zürich, Wien eller Bruxelles.
Passagerer, der har planlagt en tur i de kommende uger, rådes til at tjekke den aktuelle status på www.lufthansa.com, før de begynder deres rejse. Passagerer, der har deres kontakt oplysninger stående i reservationen, vil blive informeret proaktivt, hvis deres fly aflyses.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside www.insideflyer.de
Forsidefoto: © Lufthansa
Skriv et svar