Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er på ruter ud af München at Lufthansa er begyndt at fjerne First Class sæderne.
Det er på den Airbus A330 flåde, som Lufthansa har i München, hvor der i fremtiden ikke længere vil være en First Class kabine. Dette betyder at der kun vil være ruter ud af Frankfurt og med flytyperne Airbus A380 eller Boeing 747-8i, hvor Lufthansa First Class forsat vil kunne findes.
Det vi ser lige nu er, at der er en række ruter ud af München, hvor der i løbet af året ikke længere kan foretages reservationer på First Class:
- Fra 21SEP16 Munich – Delhi (der er forsat udvalgte datoer mellem 21SEP16 og 20OCT16 hvor First Class er muligt)
- Fra 01DEC16 Munich – Charlotte
- Fra 01DEC16 Munich – Montreal
- Fra 01DEC16 Munich – Mumbai
- Fra 01DEC16 Munich – Tehran Imam Khomeini
- Fra 03JAN17 Munich – Boston
- Fra 03JAN17 Munich – Chicago O’Hare First Class reservation lukket 31MAR17
- Fra 02FEB17 Munich – New York JFK First Class reservation lukket 31MAR17
- Fra 02FEB17 Munich – Washington Dulles
- Fra 04FEB17 Munich – Miami
(kilde: Airlineroutes)
Det betyder at det også vil blive meget sværere at finde bonusbilletter på First Class for Lufthansa. Så vil du gerne prøve dette – og helst via Frankfurt og deres First Class Terminal – så er det måske nu du skal prøve at få booket. Husk at Lufthansa for alle andre programmer end deres eget, først åbner op for First Class bonusbilletter omkring 14 dage før afgang. Så det er med at være fleksibel om du vil booke en Lufthansa First Class bonusbillet.
Forsidebilledet er fra Airnews Times.
Peter Krogh Frausing siger
Har de ikke fortsat First Class ud af München på A340?