Lufthansa Group forlænger igen perioden for gratis ændring af billet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa Group vil på lige fod med andre selskaber gerne sælge billetter. Derfor bliver alle billetter nu fleksible – eller i hvert fald semi-fleksible.

Lufthansa Group vil gerne give kunderne lidt fleksibilitet. Derfor sælger man nu billetter, hvor rejsetidspunktet kan fortrydes – og billetten ændres. Lufthansa Group består af Lufthansa, SWISS, Austrian Airlines, Brussels Airlines og Air Dolomiti.

Rejs indtil udgangen af ​​2021

Passagerer, der ønsker at ændre deres rejsedato, kan én gang gratis ændre rejsetidspunktet på billetten. Den nye billet skal dog være samme rute og den samme rejseklasse. Rejsen kan udsættes helt til anden halvdel af 2021, idet billetten skal bruges inden 31. december 2021. Det betyder, at du kan vælge at bruge billetten til afslappet sommerferie næste år. Eller måske deltage i et arrangement i efteråret 2021.

Denne regel gælder for billetter, der reserveres til og med 30. juni 2020 og med en bekræftet rejsedato til og med 30. april 2021. Ombookingen skal foretages inden den oprindeligt planlagte start af turen. Dette betyder, at Lufthansa Group nu opfylder ønsket fra mange kunder om at være i stand til at gøre deres rejseplaner mere fleksible på grund af de i øjeblikket ekstraordinære omstændigheder.

Fleksibiliteten løser ikke alle problemer

Selvom billetten kan ændres, løser det ikke alle problemer, du kan komme ud for. Et par forhold nævnes her:

  • Denne ret til at ændre rejsetidspunktet er kun interessant, hvis du gerne vil rejse til samme destination på et senere tidspunkt.
  • Billetten skal være brugt senest 31. december 2021. Du kan altså ikke ændre din fleksible billet til en tur over nytåret 2021/22
  • Du skal tjekke muligheden for at få pengene tilbage på den billet, du køber. Lufthansa Group lover kun, at du kan ændre datoen for din rejse. Ikke, at du kan få pengene tilbage.
  • Du skal tjekke, hvordan din rejseforsikring dækker. Mange afbestillingsforsikringer dækker ikke, når afbestillingen skyldes COVID-19 og rejsen er købt nu, når udenrigsministeriet fraråder rejser til hele verden. Nogle forsikringer dækker ikke pandemier. Og nogle forsikringer dækker ikke, hvis du rejser til et land, hvortil Udenrigsministeriet fraråder rejser på afrejsetidspunktet.

Artiklen er oversat og bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *