Ultimativ gourmettur med vandflyet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Discovery Travel inviterer på Seaplane VIP Cruise, hvor du ser det smukkeste af Danmark fra luften, og nyder ekstraordinære gastronomiske oplevelser på Danmarks tre ikoner; d’Angleterre, Falsled Kro og Ruths Hotel.

Den ultimative forkælelsestur for livsnydere i særklasse.

København

Turen begynder lørdag på Kongens Nytorv i København, hvor d’Angleterre tager imod og byder på to overnatninger, samt middag i Michelin-restauranten Marchal, med gourmet menu og vine.

Fyn

Flyet letter mandag lige uden for Trekroner, drejer ind over indre by og flyver i lav højde over Sjælland langs Storebæltsbroen til Sydfyn, hvor Falsled Kro byder velkommen. Falsled Kro har tilrettelagt et to-dages forkælelsesophold, i uovertruffen stil.

Skagen

Mens billedskønne Jylland folder sine landskaber ud under flyet, kan du glæde dig til to dage på Ruths Hotel i Skagen, hvor finalen blandt andet er en otte-retters menu i Ruths Gourmet restaurant.

Mættet af indtryk og gastronomi går turen tilbage til København, hvor du lander fredag.

Kun 5 afgange i år:

  • 30. maj til 5. juni
  • 6. juni til 12. juni
  • 1. august til 7. august
  • 8. august til 14. august
  • 22. august til 28. august

Prisen pr. person i delt dobbeltværelse 37.900,- kroner. Så det er bestemt ikke billigt, men nok den mest ultimative tur at flyve rundt i Danmark på og nyde gourmetmad og ophold. Reelt mangler kun Bornholm for at ramme alle de større landsdele. Så var situationen omkring Kadeau været afklaret, så ville det klart have fuldendt turen rundt i Danmark.

Interesseret? Så skal du kontakte Discovery Travel – Deres mail adresse er: INFO@DISCOVERYTRAVEL.DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *