Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Tyske Lufthansa skal igen i år til at ansætte mere end 3.000 nye medarbejdere.
Størstedelen af de nyansatte er stewardesser som skal flyve for de forskellige selskaber i Lufthansa-gruppen. Hele 1.400 stewardesser skal ansættes ved baserne i Frankfurt og München; herudover skal Lufthansa-gruppens selskaber hyre yderligere 2.000 medarbejdere.
Sidste år afholdte Lufthansa 6 stewardesse-auditions i Heidelberg, Mainz, Augsburg, Regensburg, München og Berlin, som blev mødt med stor interesse blandt målgruppen.
Mere end 2.000 ansøgere mødte op, og næsten 6.000 deltog i yderligere rekrutteringsdage i Frankfurt. Næsten 1/3 af de jobsøgende har nu fået job hos Lufthansa.
Sandra Albrecht er en af dem som kom igennem nåleøjet:
Jeg har altid ønsket at arbejde for Lufthansa… Det har altid været min drøm at blive stewardesse. Jeg kunne ikke tro at det var sandt,, siger hun lykkelig.
Også andre divisioner skal ansætte
Også andre divisioner i Lufthansa-gruppen søger nye medarbejdere. Eksempelvis ønsker Lufthansa Technik at rekruttere 450 nye medarbejdere i forskellige arbejdsområder. Også Austrian Airlines vil ansætte 300 nye medarbejdere i særdeleshed kabineansatte, indtjekningsassistenter og pilotter. Med 37.000 ansatte er Lufthansa den største arbejdsgiver i Frankfurt og Hessen.
For Lufthansa-gruppen er det især vigtigt at lære nye unge ansatte op. 250 nyudklækkede studenter vil starte i lære i Lufthansa-gruppen i løbet af 2016/17 – her udbyder Lufthansa et utal af lærlingeprogrammer til flymekaniker, flytrafikassistent og logistik.
Stor arbejsgiver
Lufthansa er fortsat en af de mest attraktive arbejdsgivere i Tyskland. Sidste år modtog de mere end 100.000 ansøgninger via deres karriereportal www.be-lufthansa.com.
Carsten Spohr, Styreleder i Deutsche Lufthansa AG udtaler:
Det gør os vældig stolte. Vi er glade for at kunne ansætte mere end 3.000 igen i år
Mere information omkring karrieremuligheder i Lufthansa-gruppen kan fås via dette link
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Peter Fox fra vores norske søsterforum, InsideFlyer.no
Skriv et svar