Lufthansa skal snart flyve med Air Berlin

Lufthansa skal snart flyve med Air Berlin

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa ønsker at overtage en tredjedel af flyene fra det konkurstruede flyselskab Air Berlin fra næste vinter program. Selskabet forsøger at sætte en stopper for Ryanair og Easyjets videre indtog på det tyske marked. De er bekymrede for Air Berlins fremtid, hvor konkursfaren fortsat er umildbart overhængende. Ifølge den tyske avis Süddeutche Zeitung (SZ), skal Lufthansas Generalforsamling godkende overtagelsen af dele af Air Berlins rute-netværk på deres næste møde i slutningen af september. 

For virksomheden omfatter det også et samarbejde imellem Lufthansa og Air Berlins største auktionær, Etihad Airways. Men der er fortsat uenighed om omfanget af samarbejdet i denne aftale. Den vigtigste del af aftalen, er at Lufthansa i det kommende vinterprogram skal overtage ca. 40 fly fra Air Berlin med besætning. Vinterprogrammet træder i kraft d. 31. oktober, og i den såkalte «wet lease» aftale skal Air Berlin overføre en del af sit rute netværk. Dette berører dog ikke de de to knudepunkter i Berlin og Düsseldorf.

Lufthansa har planlagt at lægge denne aftale ind under sit lavprisselskab EuroWings. De vil også overtage den kommercielle risiko for ruterne. Flyselskabet, som faktisk udfører flyvningerne, får normalt en aftalt timepris, som er skal dække alle omkostninger. Hverken Lufthansa eller Etihad ønsker at kommentere dette.

Hindre Ryanair og Easyjets indtog i Tyskland

Air Berlin vil med dette træk, blive væsentlig mindre end de er i dag. Med ca. 100 fly mod de nuværende ca. 300. De vil primært fokusere på ruter til og fra Düsseldorf og Berlin. Den europæiske netværkstrafik halter, imens turisme-delen gør det relativt godt. Etihad må derfor finde en model for at redde Air Berlins kernevirksomhed.

Både Lufthansa og Etihad har en strategisk interesse i at afslutte sine forhandlinger med succes. Lufthansa ønsker at hindre at det økonomisk tyngede selskab Air Berlin i sidste ende kollapser ukontrolleret. Derefter ville “kysten nemlig være klar” for et indtog  fra Ryanair og Easyjet. De to lavpris aktører ville prøve at slå kløerne i det tyske marked.

Derudover  har Lufthansa-ejede EuroWings store planer om hurtig ekspansion. Generalforsamlingen forventes derfor også at beslutte belgiske Brussels Airlines skæbne. Det forventes at Brussels Airlines vil blive fusioneret ind i EuroWings. Lufthansa ejer i dag 45 procent af aktierne i Brussels Airlines.

Etihad aktier og kapital

Frem for alt har Etihad en aftale liggende. De har via opkøb erhvervet sig 29,2 % af aktierne i Air Berlin. De har derudover smidt en milliard Euro i selskapet for at forhindre et kollaps. Etihads koncernchef James Hogan ønsker at købe Air Berlins ruter på det tyske marked. Aftalen med Lufthansa vil være følgende:

At Air Berlin fraskiller turisme-segmentet som Etihad ikke har nogen interesse i. Derudover kan Hogans ejere argumentere for at Air Berlin har klaret at opgive en del af rutenettet, og på samme tid har Etihad opnået en vigtig strategisk alliance med Lufthansa.

Sagen er pikant: Ifølge SZs-information, havde Lufthansa allerede under tidligere administrerende direktør Christoph Franz indgået en samarbejdsaftale med Etihad. Men Carsten Spohr, der var chef for flyselskabets operationelle division, nedlagde veto mod planene og forhindrede afgørelsen blev effektueret i sidste øjeblik.

Spohr klager i dag også over uretfærdig konkurrence fordi Etihad, Emirates og Qatar Airways angiveligt skal have nydt godt af ulovlige statslige subsidier. En beskyldning som afvises af de tre selskaber.

Afventer godkendelse

I mellemtiden har konstellationer og interesser ændret sig – som koncernchef virker Spohr nu klar til et fortsat samarbejde med Etihad. Hvor omfattende alliancen faktisk vil være er dog fortsat ret kontroversielt. Det er klart at det er såkalt ”code-sharing”, hvor et flyselskab udfører en flyvetur med rutenumre for flere partnere som kan bestille pladser for sine egne passasgerer på disse maskiner. Etihad vil introducere mange af sådanne ruter i samarbejdet. Lufthansa derimod ser aftalen mere som et nødvendigt unde, som giver adgang til Air Berlins ruter.

Ifølge selskabets kilder, forventer Lufthansa at aftalen vil blive godkendt af Federal Cartel Office. Men her bliver overtagelsen af flyselskabet Thomas Cook kompliceret. Thomas Cook er blandt andet ejet af charter-flyselskabet Condor.

 

Artiklen er oprindeligt skrevet af Peter Fox på InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

  1. Airberlin går i betalingsstandsning - InsideFlyer DK siger

    […] står allerede klar i kulissen til at overtage dele af selskabet – primært fly. Dette har Lufthansa allerede gjort tidligere, da krisen begyndte at banke på ved Airberlin. Der var det over 30 fly af typen Airbus A320, som blev overtaget af Germanwings. Aftalen dengang […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *