Lufthansa stopper med bl.a. Boeing 747-400 og Airbus A340

Lufthansa A380

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa har annonceret, at gruppen ønsker at udfase et stort antal widebody fly. Det er bl.a. Boeing 747-400 og Airbus A340 flyene, som skal forlade flåden.

Den nye flådestrategi gælder for alle selskaber i Lufthansa gruppen, herunder Brussels Airlines, Swiss og Austrian Airlines. Målet er at forenkle flåden og i sidste ende spare omkostninger. Boeing 777 og 787 vil komme til at spille en vigtig rolle i fremtiden.

Lufthansa Group

Udover det mest kendte tyske luftfartsselskab med samme navn, inkluderer Lufthansa Gruppen også Brussels Airlines, Austrian Airlines, Eurowings og SWISS. Gruppen har i alt 549 fly i flåden, der opererer omkring 19.000 ugentlige flyvninger til 273 destinationer over hele verden. Gruppen tilbyder et stort netværk gennem partnerskaber med SAS, United, Air Canada, JAL, ANA og Singapore Airlines og medlemskab af Star Alliance.

Langdistanceflåde

Den nuværende langdistanceflåde består af i alt 14 flytyper fra Airbus, Boeing og McDonnell Douglas. Der er seks typer Airbus og syv typer fra Boeing. Lufthansa har kun et enkelt fly fra McDonnell Douglas. Det er altså en stor mængde forskellige typer. F.eks. skal 13 747 jumbojets udfases. Af type A340 skal ikke færre end 43 forlade flåden. Følgende flytyper udfases i de kommende år:

  • Boeing 747-400
  • Boeing 777-200
  • Airbus A340-600
  • Boeing 767-300
  • Airbus A340-300
  • Airbus A330-200
  • McDonnell Douglass 11F
Lufthansa B 747-400 Foto: Ingrid Friedl Lufthansa

Lufthansa Gruppen kommer dermed til at fokusere på følgende typer fremadrettet:

  • Airbus A380-800
  • Boeing 747-8i
  • Boeing 777-300/900/F
  • Airbus A350-900
  • Airbus A330-300

Der tilføjes også nye fly til flåden. Der er lagt en ordre hos Boeing på 20 styks 787-900 Dreamliner, samt en ordre hos Airbus på 45 A350er. Det betyder, at gruppen med tiden vil fortsætte med otte forskellige typer fly.

Short haul

På de kortere ruter vil Airbus A320neo og A321neo spille en vigtig rolle. Med en forenklet flåde skal omkostningerne til træning og vedligeholdelse reduceres. Takket være mere viden om disse flytyper skal vedligeholdelsesomkostningerne i sidste ende falde. Lufthansa forventer også, at der vil være færre uregelmæssigheder, fordi teknisk vedligeholdelse bliver lettere.

Hos Eurowings bliver der f.eks. introduceret nye Airbus A320neo fly som erstatning af ældre fly. Fire og seksten nye A320neo-fly forventes henholdsvis i 2021 og 2022.

 

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *