Lufthansa strejke forsætter i denne uge

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu går den igangværende strejke i Lufthansa ind i sin anden uge og der er forsat ikke nogen tegn på at der er en løsning på vej.

I morgen tirsdag er det igen alle korte og mellemdistanceflyvningerne der rammes, hvorimod onsdag er det alle Lufthansa ruter, som bliver ramt.

Indtil videre er over 345.000 rejsende blevet ramt af strejken og med nye strejker i denne uge, så nærmer vi os hurtigt et tal på over 500.000 rejsende, som ikke har kunnet gennemføre deres planlagte rejser. Det totale antal af flyafgange som er aflyst nærmer sig de 2.800.

Udmeldingerne fra de to partner i sagen – Lufthansa og Vereinigung Cockpit – kommer med meget forskellige udmeldinger og derfor bliver det spændende om de i denne uge kan komme til enighed inden juletravlheden for alvor begynder.

InsideFlyer følger forsat sagen og anbefale alle, som skal rejse med Lufthansa om proaktivt at komtakte Lufthansa eller det rejsebureau, som er brugt til at bestille rejsen.

Har du bestilt rejsen på Lufthansa’s hjemmeside, så kan du i mange tilfælde selv ombooke din rejse derinde (blot husk husk at vælge afgange, som ikke er opereret af Lufthansa selv, men af en anden Star Alliance partner). På den måde kan du undgå at vente lang tid i telefonen.

Husk dine rettigheder

Når et flyselskab strejker, der har starter eller landinger i Europa, så har du følgende krav:

  • Du kan få ombooket din billet uden gebyr
  • Du kan få annulleret din billet uden gebyr
  • Du kan få dækning for overnatninger og mad, hvis du er på rejse
  • Du kan bede om at flyselskabet skal ombooke dig til andre flyselskaber – også uden for deres alliance

Dog får du ikke nogen erstatning i form af penge, da dette er en ekstraordinær situation og ikke en almindelig aflysning.

Reglerne er beskrevet her i detaljer.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *