Lufthansa tester nyt koncept mellem Frankfurt og Sao Paulo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa går nu Air New Zealand i bedene og tilbyder på prøve basis et produkt som minder meget om Economy Skycouch hos det New Zealandske selskab.

Hvis du flyver med Lufthansa mellem Frankfurt og Sao Paulo fra nu og frem til medio december kan du mod en merpris teste selskabets nye koncept: Sleeper´s Row.

Stræk ud på 3 eller 4 rækker

Hvis du flyver på Economy på Lufthansa´s ruter LH506 eller LH507 mellem Frankfurt og Sao Paulo kan du mod et tillæg på USD260 købe en såkaldt Sleeper´s Row bestående af tre eller fire sæder i forlængelse af hinanden. Det giver dig mulighed for at ligge helt ned på den lange flyvning.

Merprisen inkluderer også:

  • Lufthansa Business Class kit med pude, tæppe og en tynd topmadras
  • Priority boarding med rejsende på Business Class
Fotokredit: Lufthansa Group.

Du kan købe din Sleeper´s Row i lufthavnen i forbindelse med check-in eller ved din boarding gate.

Lufthansa skriver på deres hjemmeside, at “de søger at tilbyde innovative løsninger for at øge din komfort”. Det er absolut sympatisk, men andre har tilbudt et lignende koncept før dem og jeg tillader mig, at tvivle en smule på, at Sleeper´s Row var blevet introduceret hvis corona aldrig havde lukket verden ned og flyselskaberne fortsat fløj med fulde kabiner.

Kilde og fotokredit: Lufthansa Group.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *