Slutspurt: Køb Marriott Bonvoy point med 60% bonus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Marriott Bonvoy har et hurtigt udsalg. Du har et par dage til at købe de billige point. Men lige nu har hotellerne også sat priserne ned: Så regn efter, om det er fordelagtigt at købe point.

Hvis du har brug for et par Marriott Bonvoy-point til fremtidige overnatninger på eksklusive hoteller fra Marriott-porteføljen, kan disse lige nu købes billigt: I et par dage tilbyder Marriott Bonvoy igen mulighed for at købe point – og med den højeste bonus nogensinde . Her kan du købe pointene.

Point i et loyalitets program, er kun noget værd, hvis programmet er i stand til at indfri din fordring. I disse tider, skal du derfor nøje vurdere, hvilke selskaber, du ønsker at købe point hos. Vi har ikke foretaget en vurdering af økonomi i Marriott Bonvoy – og kan derfor ikke rådgive om den teoretiske risiko for, at selskabet kan gå konkurs, og du mister dine point.

60 procent bonus

Denne kampagne, hvor du kan købe point til en god pris, er gyldig indtil den 25. november 2020. Men da det er amerikansk tid, så gælder tilbuddet faktisk frem til 26. november kl. 05.59 dansk tid.

Bortset fra bonusen på 60 procent er det maksimale antal point, du kan købe, også blevet øget. Som en del af kampagnen kan du erhverve i alt 150.000 Marriott Bonvoy-point. Den normale grænse uden bonus er 50.000 point.

Der er lige nu nogle modstridende informationer på Marriotts hjemmeside og i Marriotts app. Begge steder er oplyst, at tilbuddet udløber 25. november. Men begge steder er også nævnt, at Marriott har forlænget tilbuddet om 50% bonus til 22. december. Det er muligvis en skrivefejl, så tilbuddet med 60% bonus er forlænget.

Marriott Bonvoy Punkte kaufen

Du modtager en bonus på 60 procent, hvis du køber mere end 2.000 point. Derudover skal du have været medlem af Marriott Bonvoy i mindst 30 dage og allerede har boet på et hotel i Marriott porteføljen for overhovedet at kunne købe point. Hvis du endnu ikke har boet på Marriott, skal du have været medlem af programmet i 90 dage for at drage fordel af tilbuddet.

Kan du indløse dine Marriott Bonvoy point?

Det har altid været min holdning, at det er bedre at have penge på bankkontoen end point i et loyalitetsprogram. Derfor er mit råd, at du kun skal købe point, hvis du allerede nu ved, hvordan du vil indløse dem. Og du kan indløse dem i nærmeste fremtid.

Med de nuværende rejserestriktioner, ved du aldrig, hvilke destinationer, du kan rejse til om et halvt års tid. Derfor ved du ikke, om du kan komme på din drømmerejse og indløse dine point.

Du vil måske argumentere med, at det ikke er meget ved at have penge stående i banken, når de danske banker har negative renter. Det har loyalitetsprogrammerne ikke. Det er naturligvis rigtigt – men til gengæld har loyalitetsprogrammerne hvert år en tilpasning, hvor bonusovernatninger på udvalgte hoteller stiger i pris. Hvis du derfor køber point nu, for at indløse dem om et halvt års tid, kan du blive skuffet. Din bonusovernatning kan være blevet dyrere.

Er det et godt tilbud?

Du kan naturligvis altid købe point for umiddelbart efter at bruge dem til at betale for bonusnætter. Men det er kun en god forretning, hvis du skal betale mindre for pointene end du skulle betale for hotelværelset. Mine udenlandske kolleger fremhæver, at dette oftest er tilfældet ved de helt billige hoteller og de meget dyre hoteller. Men lige nu er hotelovernatninger kommet så langt ned i pris, at det kan blive svært at finde de rigtigt gode tilbud, når du ønsker at bruge point.

Med den nuværende bonus kommer du til at betale 4,9 øre pr. point. Jeg har tjekket på et par københavnske hoteller – og konklusionen er klar: På disse hoteller er det meget billigere at betale med kontanter, når pointene er 4,9 øre værd.

  • Moxy tilbyder lige nu overnatninger til 32.500 point (værdi: knap 1.600 kroner). Du kan få et værelse for omkring 700 kroner
  • Marriott har overnatninger til 50.000 point (værdi: godt 2.400 kroner). Du kan få et værelse til 1.000 – 1.300 kroner.
  • AC Hotel Bella Sky har overnatninger til 25.000 point (værdi: godt 1.200 kroner). Her kan du få et tilsvarende værelse til 850 – 1000 kroner

Foto: (c) Marriott International

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Gerhard Koronek og bragt på vores tyske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *