Lufthavns strejker: 500 Lufthansa flyvninger aflyses i dag!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa, må som følge af en strejke i sikkerhedskontroller i flere tyske lufthavne, aflyse 500 flyvninger i dag

Rejser du med Lufthansa eller andre flyselskaber til, fra eller igennem Tyskland i dag – ja, så skal du være opmærksom på om dit fly overhovedet flyver i dag! Der er nemlig strejke i sikkerhedskontrollerne i henholdsvis lufthavnene ved Frankfurt, München, Hannover, Leipzig/Halle, Bremen, Hamborg og Dresden. Det betyder, at flere flyselskaber må aflyse flyvninger i strejkeperioden, da passagererne simpelthen ikke kan komme igennem sikkerhedskontrollen.

Rejser man med transfer i en af de nævnte lufthavne, kan man være heldig at ens fly afgår. Dog kan man ikke komme igennem til fly der kræver ekstra sikkerhedskontrol for at komme igennem til terminalen. Det vil dog være tvivlsomt om ens fly afgår til tiden, da alle passagerer der har første afgangspunkt i Tyskland ikke kan komme ind i lufthavnen.

Som nævnt tidligere vil mange flyselskaber skulle aflyse deres afgange – det er dog Lufthansa der bliver højdespringeren, med over 500 aflyste afgange. Er man på en af disse afgange, bør man kontakte flyselskabet for ombooking eller rerouting udenom Tyskland. Tjek status på Lufthansa på dette link, eller gå til det respektive flyselskabs hjemmeside for at se status på afgange.

Strejken forventes at vare til klokken otte i aften, og berøre tæt på 250.000 rejsende

 

Billede af Mark Hodson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *