Maersk Air maler Billund blå (igen)

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Maersk Air vender tilbage til Billund, men i en helt ny udgave.

Efter 17 års pause vender fly med Maersk’s berømte syvtakkede logo på blå bund tilbage til Billund. Denne gang ikke for at hente passagerer, men som ny spiller på det globale luftfragt-marked.

Indtil 2005 blev Billund Lufthavn ofte betegnet som “den blå lufthavn”, på grund af  de mange blå-malede fly, der startede og landede i Vestdanmarks internationale lufthavn. I 2005 var det dog slut og der var næppe mange, der havde forestillet sig en reprise med Maersk-fly i lufthavnen. Men ingen kender dagen før det sidste fly er landet! Maersk reorganiserer sine luftfragt-aktiviteter, som indtil nu har levet et separat liv indenfor selskabet Star Air med base i Kölns lufthavn.

Luftfragtmarkedet oplever i disse tider et kæmpe boom, dels som resultat af globalisering og flaskehalsproblemer i forhold til transportkapacitet, dels på grund af Covid-19 pandemien og dens eftervirkninger.  Derfor foretager Maersk et gearskifte med introduktionen af et nyt air cargo-selskab under navnet Maersk Air Cargo, som indtræder i markedet med fem fragtfly – to Boeing B777F og tre nye B767-300. Samtidig har Maersk valgt Billund Lufthavn som sit europæiske ”hub” med daglige flyvninger. Det vækker naturligvis glæde i Billund, som igen markerer sig som en stærk partner i air cargo-markedet.

Det nye selskab vil være fuldt operativt fra 2022, og de første fly forventes allerede at dukke op i indeværende år. Så bliver Billund Lufthavn igen en smule blå – ikke med glade passagerer på vej til sydens sol, men med mange af de varer, der dagligt skifter ejere i den globale handel.

Foto: Star Air B767 i fragtversion i Köln. Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *