Mangler SAS piloterne støtter?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag er aftalen mellem SAS og SAS Pilot Group udløbet. Det betyder at vi reelt er i risiko for en ny pilotstrejke. Vi har været i kontakt med flere kilder, den sidste uges tid, og det kunne se ud til at SAS piloterne mangler støtte.

Den igangværende forhandling mellem SAS og SAS Pilot Group skaber i øjeblikket megen debat rundt i SAS og for kunderne. Det er naturligvis usikkerheden over en potentiel kommende pilot strejke, som den vi så sidste gang piloterne skulle forhandle om en overenskomst.

Lige nu er denne usikkerhed ikke noget som gavner SAS som firma og det påvirker helt sikkert også kunderne – især hvor de skal booke deres flybilletter henne.

Heldigvis ser det ud til at påskeferien er sikret. Dette skyldes de regler, som er i de nordiske lande om at give et strejkevarsel. I Norge er dette på 14 dage og i Danmark er det endda længere. Så derfor burde påskeferien være dækket ind.

Manglende intern støtte

Lige nu ser det ud til at SAS piloterne ikke har den interne støtte, blandt de andre medarbejdergrupper i SAS. Det er kommet til udtryk på både eksterne kanaler, såsom diverse Facebook grupper, men også i denne uge på et internt SAS møde.

I SAS afholdes løbende et “Digital Town Hall with CEO Anko van der Werff”. Det er et stort online møde for medarbejderne i SAS. I denne uge var der flere anonyme kommentarer på mødet, som vidner om en intern uenighed.

InsideFlyer har fået en lang stribe af kommentarer at se, og vi kan læse at mange simpelthen er kede af piloternes konflikt og hvordan det muligvis kan påvirke hele SAS som flyselskab.

Nogle af kommentarerne er her fra det interne møde kan læses her:

Jeg bliver så ked af at læse kommentarerne fra piloterne. Har I ikke forstået hvordan markedet i dag virker og hvordan konkurrencen er. Hvornår accepterer piloternes fagforeninger situationen i industrien?

Anonym SAS medarbejder

Metoden fra fagforeningerne ser ud til at være at skibet skal synkes. Venligst husk på de mange tusind venner og kollegaer og kom tilbage til forhandlingsbordet. Alle vores karrierer er i jeres hænder.

Anonym SAS medarbejder

Gå venligst IKKE i strejke

Anonym SAS medarbejder

Kære Pilotforeninger. Venligst udvis fælles sind med SAS og alle jeres kollegaer i SAS. Mange hundrede kollegaer er meget glade i disse dage for at kunne komme retur til arbejdet efter 2 år hjemme.

De er glade for at komme tilbage til det job de elsker!

Lad nu venligst SAS og alle de medarbejder der ønsker en fremtid for SAS få den. Det er IKKE det rigtige tidspunkt for en strejke. Lad os nu fortsætte med SAS FORWARD sammen!

De ovenstående udsagn dækker naturligvis ikke alle ansatte, men det er et udtryk for at der blandt de forskellige medarbejdergrupper i SAS ikke er enighed. Der er ligefrem en klar bekymring for at strejker kan sætte en stopper for SAS som en arbejdsplads.

Denne frygt har vi også fra for eksempel kunderne. På vores InsideFlyer forum er det blevet debatteret en del den sidste uge i blandt andet denne tråd.

Vi er klar over at dette er et lille udpluk, men budskabet om at en strejke kan være til fare for SAS, er ikke til at tage fejl af.

Da vi ikke har hørt mere fra de to partner tager vi dette for gode varer. Vi tænker at der forhandles og at det kommer til en enighed, så SAS kan fortsætte med SAS FORWARD programmet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *