Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Et alternativ for USA-rejsende, men er det et godt et?
Reklame – InsideFlyer var inviteret med på turen af PLAY. Skribentens holdninger og vurderinger er udelukke et udtryk for hvordan turen blev oplevet.
Play er et Islandsk lavprisselskab med bare tre år “på bagen”. For mange gælder det nok som den spirituelle efterfølger af det hedengangne WOW Air, der stoppede i 2019. Og sammenligningen er heller ikke helt grebet ud af luften, da det grundlæggende koncept ligner ret meget. Play flyver fra adskillige europæiske byer til Islands hovedlufthavn Reykjavik/Keflavik og giver derfra mulighed for at flyve videre til et voksende antal østkystdestinationer i USA. Torsdag den 9. juni åbnede Play sin nyeste rute til New York – fra København. Men i modsætning til de andre selskaber, som stort set alle flyver til en af New Yorks store internationale lufthavne såsom JFK eller Newark, har Play valgt at flyve til Stewart International. Hvis det ikke lige er en lufthavn du kender, er det forståeligt nok. For godt nok ligger den i Forbundsstaten New York – men ikke i byen.
Hvilke fordele er der så ved at flyve til New York med Play via Stewart International? For hvem er Play’s udspil interesant og hvem vil trygt kunne springe det over? For at finde svar deltog InsideFlyer i åbningsflyvningen torsdag den 9. juni og her følger vores førstehåndsindtryk.
Afgang fra København
Turen startede i Københavns Lufthavn hvorfra Play opererer ud fra Terminal 2. Check-in klaredes hjemmefra og baggagen kunne afleveres ved en bemandet disk. Der er altså ikke noget med selv at skulle printe og tilføje bagagetagget for så at aflevere kufferten til en automat, sådan som efterhånden selv de store netværksselskaber ikke er kede af at byde kunderne.
Sikkerhedtjek i CPH er jo et tema for sig, men på denne dag var der ro på, og det gik så smertefrit, som sådan noget nu kan gå.
Play flyver med en ren Airbus flåde og dagens første fly var en Airbus A320NEO. Første indtryk af kabinen var okay – lys og moderne, som man kan forvente af en A320NEO.
Sæderne er typiske Euro-Economy sæder, dog minimalt mere polstrede end på f.eks. Lufthansa eller SAS. Det er så også nødvendigt, da Play flyver noget længere ruter. Luksus er sæderne dog ikke, men Play er et lavprisselskab, så luksus ville være en overraskelse. Sædeafstanden er ikke desto mindre meget generøs og helt sikkert værdsat. Men features såsom USB eller andre former for strømforsyning leder man længe efter.
Lidt overraskende, i mine øjne, er manglen på internet om bord. Med en spritny flåde af A320NEO og A321NEO og det friske unge image, som Play prøver at formidle, undrer det at ungdommens livseliksir ikke er tilgængeligt, ikke engang som muligt tilkøb.
Efter godt to timers flyvning uden de store begivenheder landede vi i Keflavik Lufthavn (KEF). Her foregik transferen som smurt. Dette overrasker ikke, da transferpassagerer er en stor del af lufthavnens og de hjemmehørende flyselskabers forretningsmodel. Det er dog værd at fremhæve: bare fordi transferpassagerer er en vigtig del af forretningen, fungerer det ikke overalt så smertefrit som i KEF – host host, Frankfurt, host host.
And off to the Big Apple
Efter en lille festlighed ved gaten med kage, balloner og tale af Play’s CEO, Birgir Jónsson, i anledning af ruteåbningen, begyndte boarding. På mit boarding kort stod, at jeg havde priority boarding, men både ved afgangen fra Keflavik og i København blev prioritetsboarding lystigt ignoreret.
Flyet til Stewart International er en næsten ny A321NEO. Kabinen i denne ligner meget den på den foregående flyvning, dog med små forskelle, der kan være afgørende. Sæderne har en headrest med sidesupport, hvilket kan være meget behageligt på længere flyvninger, og kabinen har skærme i loftet. Også på dette fly er sædeafstanden meget generøs.
Hvad du ønsker dig, skal du få – Men mod betaling
Play er generelt som mange andre lavprisselskaber. Alt skal tilkøbes. Grundprisen på billetten kan se forførende ud, men med diverse tilkøb, som sædevalg, håndbagage, checked-in kuffert, mad og drikke, begynder prisen meget hurtig at nærme sig den af de klassiske flyselskabers økonomiklasse.
Men som CEO Birgir Jónsson sagde i åbningstalen til denne nye rute:
Jeg håber, I tager noget kage og noget at drikke, for det er det sidste, i får gratis af mig.
Dette var efterfulgt af latter blandt passagererne. Men jeg er sikker på, at han mente det alvorligt.
IFE: Ja, hvad skal man sige her? Hvor et manglende In-flight Entertainment Sytem ikke betød noget på flyveturen til Island, så kunne man have ønsket sig det på den påbegyndte syv timers flyvning til USA.
Så du må selv sørge for underholdningen, om det så er ved at snakke med en medrejsende eller ved at downloade den seneste sæson af din favorit-Netflixserie. Men har du glemt at forsyne dig inden afgang, kan det hurtigt blive en lang og kedelig affære.
Heldigvis havde vores fly – i dette tilfælde – jo TV skærme i loftet. Måske der er lidt underholdning at hente her? Ja! Skærmene byder på et brag af et show. Det vil sige, at der vises liveoptagelser fra et kamera monteret under flyet, så passageren har mulighed for at se – hold nu fast – vand eller skyer! Så lidt underholdning bliver der da budt, og dette helt gratis. Da flyet når over Grønland, skifter skærmen til det velkendte air show. Det afslører så, at flyet startede livet som del af det nu konkursramte mexikanske Interjet, da air showet er på spansk. Om det også forklarer de forskelle i kabinen i forhold til det forrige fly, kan ikke siges med sikkerhed, men det kan nok heller ikke helt udelukkes.
Den bedste underholdning byder dog ikke TV skærmene, men den udsigt man får, når man ser ud af vinduet, og som kun en overflyvning over Grønland kan byde.
Servicen om bord er den helt almindelige Play service. Det meste kan fås, men altid mod betaling.
En meal deal inkluderer en sandwich/varm baguette eller wrap, en softdrink og en chokolade. Det koster så 12 Euro, dertil en 0,33 cl vand for 1 euro mere. Vil du nyde en gin og tonic koster det 10 Euro.
Baguetten med ost og skinke smagte ubeklageligt, men Play’s gin og tonic får nok de færreste gin elskere op i den syvende gin-himmel.
Det er ikke meget interaktion, man har med kabinepersonalet, ud over de gange man kan købe mad og drikke, men en ting må siges at være beundringsværdig: Play flyver sin USA rute med A321NEO, som kun har en enkelt gang mellem sæderne
På en syv-timers flyvning er der hyppig trafik i gangen, af passagerer der vil fra deres siddeplads til toilettet og tilbage. Så når kabinepersonalet kommer igennem flyet med deres vogn, er de mere eller mindre permanent omringet af passagerer, der gerne vil forbi.
Jeg skal gerne indrømme, at var det mig, det skulle skubbe trolleyen op og ned af kabinen, ville jeg blive godt træt af passagerer, der ikke lige kan vente fem minutter på at komme forbi, og det kan da også være, at personalet ikke synes, at det er den sjoveste del af jobbet. Men det skal siges, at de på intet tidspunkt lod sig det mærke. Tværtimod klarede de enhver situation med et smil og overskud.
Ankomst og Indrejse
Efter en lur og ca. syv timer i luften landede vi i den meget lille Stewart International Airport (SWF). Fordelen ved en meget lidt frekventeret lufthavn er, at hele proceduren med indrejse i USA, udlevering af kuffert, og at komme ud af lufthavnen kan ske meget hurtigt.
Immigration havde dog nogle udfordinger med at få styr på logistikken omkring indrejseprocedurerne, og det kombineret med en kaotisk bagageudlevering efterlod undertegnede med et klart indtryk af, at procedurerne omkring internationale rejsende i Stewart International endnu virker uafprøvede.
Det hjalp så heller ikke, at de fleste af de automatiske indrejseterminaler ikke fungerede korrekt, så en manuel indrejsegodkendelse blev alligevel nødvendig for mange af de passagerer, som i første omgang var blevet dirigeret hen til automaterne. Men med lidt øvelse er jeg sikker på, at tingende vil blive streamlinet, og så kan det blive en ren fornøjelse at rejse ind i USA via Stewart, i modsætning til de ofte mange timer lange indrejsemartyrier, man kender fra JFK eller EWR.
Er Play noget for dig?
Hvad er fordelen så ved at flyve til New York med Play frem for med andre selskaber?
Plays primære argument er prisen, og ser man på basisprisen, så er der noget om snakken, når man med en god uges tid før planlagt afgang kan booke tur retur for omkring 2400 kr. Men det er så uden bagage og uden “carry-on” håndbagage. Kun en lille personlig genstand på under 8 kg, som f.eks. en håndtaske, er med i prisen. Ønsker du at vælge et sæde, koster det ekstra. Bliver du tørstig eller sulten, så skal kreditkortet frem igen. Det er altsammen fair nok, hvis man vælger et lavprisselskab. Man får, hvad man betaler for, ikke mindre – men bestemt heller ikke mere. Det kan godt være at grundprisen er forførende, men det betyder ikke automatisk, at man virkelig kommer billigt ud i verden. Priserne kan også til tider virke noget vilkårlige. Hvorfor et stykke bagage fra USA til Europa koster mere end den anden vej rundt, kan virke lidt tilfældigt.
Og så er der jo det med omstigningen. Play flyver altid via Reykjavik/Keflavik – og det koster tid. På flyvningen fra CPH til SWF kommer man til at tilbringe godt ti timer i fly og ca. 1 1/2 times omstigning i KEF. En direkte flyvning fra f.eks. København tager, alt efter vindforhold, ca. 8 timer.
Endelig kommer også Plays valg af lufthavn på en prøve. Hvor konkurrenterne flyver til JFK eller EWR, flyver Play til den mindre – og mindre kendte – Stewart International Airport, og det er for mig det helt store wildcard på denne tur. Og ja, indrejsen gik meget hurtig, men derefter venter så en 2 timers bustur (der selvfølgelig også skal tilkøbes) for at komme til Manhatten, som nok vil være det endelige mål for langt de fleste passagerer.
Play tilbyder en skarp pris for en flyvetur til New York og kan man leve med en lille rygsæk eller håndtaske på højest 8 kg, kan man komme rigtig langt for pengene. Men for de fleste vil prisforskellen i sidste ende, når alt er betalt, nok ikke afvige ret meget fra andre selskabers economy tilbud. Og selvom valget af Stewart har visse fordele, vil det, for den allerstørste del af f.eks. forretningsrejsende ikke være det oplagte valg, grundet lufthavnens mangel på både lounge og mulighed for videre flyforbindelser. Plays tilbud skal dog ikke underkendes. Det er måske ikke et tilbud, der kan slå de mange andre mulige forbindelser til New York, men det er en yderligere mulighed, man som kunde kan vælge, og flere valg på hylden er aldrig at foragte.
Forsidefoto: PLAY A321-251N (TF-PLB) med landing i København – (Foto: BongoPlanes)
Skriv et svar