Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Et af verdens største fragtfly, en Antonov An-124, lander i nat eller tidligt i morgen i Københavns Lufthavn som det første af flere flyvninger i Maersk Bridge.
Opdatering: Flyet er landet før 06:00 onsdag morgen. Se TV2 billeder fra lufthavnen her
Københavns Lufthavn bekræfter tirsdag overfor InsideFlyer, at et Antonov An-124 fragtfly, med værnemidler som den primære last, lander i Københavns Lufthavn i nat.
Det er Maersk der står bag denne flyvning, som blot bliver én af mange i den nye “Maersk Bridge” som skal sikre det danske sundhedssystem, værnemidler under Corona krisen. Forløbigt er der planlagt mindst 24 flyvninger, men der er forlydenheder om op imod 40 afgange til København med værnemidler!
Flyvningen går fra Tianjin til København via Almaty. I Tianjin blev flyet lastet med værnemidlerne, som skal bruges i det danske sundhedssystem.
Følg flyet live her på sin tur mod København.
Facts om An-124
Flyet blev produceret fra 1982 til 2004 i Ukraine, og var fremtid produktionen af 747-8F det andetstørste fragtfly i verden. Dengang kun overgået af Antonov’s eget AN-225 fly.
Flyet er unikt i det designet tillader flyet at åbne næsen, og “knæle” med næsehjulet, således at der kan laves en direkte kørebane ind i flyet.
Ankomsttidspunktet for flyvningen kan stadig ændre sig, hvorfor vi endnu ikke har et fast ankomsttidspunkt.
Billeder fra Robert Uggla’s Twitter-konto.
Juntai Liu siger
Hej det er Altså vildt at et af verdens største fragtfly har været eller snart kommer i Københavns lufthavn.