Menzies Aviation åbner deres Eventyr lounge den 1. marts som planlagt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

InsideFlyer kunne i midten af december løfte sløret for nyheden om at Menzies Aviation åbner en lounge i Københavns Lufthavn. Loungen er navngivet ”Eventyr Loungen” og ligger efter paskontrollen i C-fingeren.

InsideFlyer har nu besøgt loungen igen. Vi ville gerne se fremdriften, og få en opdatering fra Henrik OIsen, som er Lounge Manager for Menzies Aviation i København.

Den gode udsigt udover lufthavnen er helt unik for den nye Eventyr Lounge.

Vi fik derudover igen en mulighed for at se den fantastiske udsigt, som den nye ”Eventyr Lounge” vil få. I godt vejr vil du uden problemer kunne se Øresundsbroen, og dermed klart og tydeligt se starter og landinger fra din vinduesplads i ”Eventyr Loungen”.

Så ser loungen ud lige nu. Hele loungen er cirkulær med en facade af vinduer.

Selvom den ikke ser helt færdig ud på billedet herover, så siger Henrik Olsen:

Vi bliver færdige til tiden d.1.marts, hvor det vil glæde vi os til at kunne fremvise, hvad Menzies Aviation kommer til at kunne tilbyde de rejsende. Det bliver af bedre standard end hvad du er vant til i Københavns Lufthavn.

Så om godt 10 dage vil loungen være åben og give de mange rejsende, som skal rejse til en non-Schengen land, en bedre start på deres rejse end hvad der lige nu er muligt i Københavns Lufthavn.

Hvem får adgang

Lige nu kunne vi ikke få en klar besked over hvilke flyselskaber, som bliver kunder ved Menzies Aviation. Dette ville blive offentliggjort, når vi kommer tættere på åbningen af ”Eventyr Loungen” den 1. marts.

Ud over flyselskaberne, så ville du også kunne købe dig adgang til loungen. Dette er uanset det flyselskab du rejser med. Det vil give dig optimal mulighed for at slappe af før turen videre ud i verden. Vi har ikke på nuværende nogen information om prisen for et besøg.

At købe sig adgang vil i høj grad blive interessant for dem, som ikke har status og ikke flyver på Business Class med et af de flyselskaber, som vil tilbyde adgang.

Du kan fra loungen holde øje med flyene ankomme til gaten. Her er det British Airways, som kommer fra London.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *