Menzies Aviation åbner Eventyr Lounge i Københavns Lufthavn – Se de første billeder her

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Menzies Aviation har en ny Eventyr Lounge på vej i Københavns Lufthavn. Dette er i sig selv en god nyhed, men det bedste er at det bliver en lounge i non-Schengen området og med en fantastisk udsigt.

En placering af en lounge i non-Schengen området er noget mange har ventet længe efter, og efter den 1. marts 2017 er det en realitet. Menzies Aviation har i samarbejde med Københavns Lufthavn fået lavet en aftale om en lounge, som får lufthavnes absolutte bedste placering.

Udover placeringen så vil loungen også gøre noget ekstra ud af det som den tilbyder. Så både drikkevarer og maden i buffetten vil være af højere kvalitet end hvad der ellers tilbydes i de andre lounger i Københavns Lufthavn.

Henrik Olsen, som er Lounge Manager for Menzies Aviation i København siger:

Den nye Menzies Aviation Lounge vil have fokus på give kvalitet til de besøgende kunder. Dette vil være lige fra indretningen med designmøbler og over til den mad og drikke som serveres i loungens buffet.

Loungen kommer til at hedde ”Eventyr Lounge”, da det skal være et Eventyr at besøge Loungen og ydermere står H.C. Andersen`s kuffert i starten af C-fingeren, som er synergi med at fortælle Eventyr.

Indretningen af loungen

Selve indretningen af loungen vil blive med designermøbler fra danske Hay og Erik Jørgensen. Loungen bliver ganske stor og med sine 850 kvm er der plads til 200 siddende gæster på samme tid.

Designbillede af hvordan indretningen sker med udsigten i fokus og den grønne vinduekant med ægte mos og planter.
Designbillede af hvordan indretningen sker med udsigten i fokus og den grønne vinduekant med ægte mos og planter.

Hele vejen rundt i loungen vil du kunne nyde udsigten udover lufthavnen. Du får en 180 graders udsigt og kan derfor se alle starter og landinger, kontroltårnet, Øresund med vindmøllerne og Øresundsbroen. Foran vinduespartiet vil der være en kant med ægte mos og planter. Alt sammen noget der kommer til at gøre denne lounge et unikt sted med et moderne design.

Her ses solnedgangen fra det område den nye Menzies Aviation Eventyr Lounge skal være.
Her ses solopgangen fra det område den nye Menzies Aviation Eventyr Lounge skal være. Læg mærke til at der er vinduer 180 grader rundt i loungen.

 

Placeringen af loungen

Loungen er placeret på “toppen af” C-fingeren. Du skal ned forbi 7eleven butikken og forsætte til gate C26. Der til højre finder du indgangen til loungen, som ligger to etager oppe med en helt fantastisk udsigt ud over lufthavnen.

Google map billede af placeringen af den nye Menzies Aviation Eventyr Lounge på "toppen af" C-fingeren.
Google map billede af placeringen af den nye Menzies Aviation Eventyr Lounge på “toppen af” C-fingeren.

Selve lounge, som den ser ud set fra oven i et modelbillede:

Modelbillede: Den nye Menzies Aviation Eventyr Lounge set fra oven.
Modelbillede: Den nye Menzies Aviation Eventyr Lounge set fra oven.

Udbud af mad og drikke

Da vi talte med Henrik Olsen, så var det meget tydeligt at han havde fokus på kvaliteten af den mad som skulle serveres. Henrik Olsen er uddannet kok, og derfor har det en naturlig fokus. Maden vil blive af højere kvalitet og bedre udbud end hvad du er vant til at møde. Så vi er spændt på at prøve dette når loungen åbner.

På drikkevarer fronten vil der komme et udbud af de kendte spiritusmærker og det vil være Carlsberg mærkerne som kommer med øl og sodavand. Det vil derfor være mulighed for at smage på nogle af de specielle øl, som Carlsberg laver.

Vin delen bliver et kapitel for sig selv. I stedet for vinflasker og tappehaner, så vil der komme et vinotek. I dette vil du kunne se de flasker vin, som serveres, samt selv bestille et glas vin. Dette er også første gang vi ser dette i Københavns Lufthavn, og noget som også hjælper på kvaliteten. Selve vinoteket bliver indlejret i en grøn plantevæg (du kan se den grønne plantevæg i baggrunden på forsidebilledet).

Der kommer et vinotek fra firmaet EuroCave, som giver dig mulighed for at se de flasker du kan vælge imellem. Et godt og stilfuldt valg.
Der kommer et vinotek fra firmaet EuroCave, som giver dig mulighed for at se de flasker du kan vælge imellem. Et godt og stilfuldt valg.

Vi fik også at vide at Menzies Aviation forsøger at få loungen Halal godkendt. Med denne godkendelse, så ville det være et godt udgangspunkt, da dette så ville være eneste sted i Københavns Lufthavn at dette var tilgængeligt.

En sidste ting som kan nævnet er at den ene af de to kaffemaskiner vil være udstyret med laktosefrie produkter, så alle kan få sig en kop kaffe.

Andre faciliteter:

Af andre faciliteter som vil være tilgængelig i lounge kan vi  nævne følgende:

  • Strømstik vil være spredt ud over hele loungen og adaptere kan fåes i receptionen
  • InfoCorner med TV
  • iPads i baren og andre steder i loungen (du kan printe din Boarding kort fra dem)
  • Printer tilgængeligt i receptionen
  • God kvalitets dedikeret Wifi-netværk med høj båndbredde
  • Badefaciliteter – du får de nødvendige ting udleveret i receptionen

Se flere billeder her:

This slideshow requires JavaScript.

 

 

 

 

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Danish Ghauri siger

    Super fedt ! Med halal godkendelse det bliver en ener i cph og toppen af poppen

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Det skal siges at halal godkendelsen ikke er i hus endnu. Men de arbejder på at se om de kan opfylde alle krav. Der er mange ting som ikke er lette at klare i en lufthavn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *