Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
På en event i SAS loungen i Københavns lufthavn den 8. november klokken 12:00, kan du møde nogle af de besætningsmedlemmer, der skal flyve den første SAS flyvning til den nye Berlin Brandenburg lufthavn. Læs med hvordan du kommer med til denne event.
EVENT AFLYST GRUNDET COVID-19 RESTRIKTIONER!!
Som vi har skrevet om for noget tid siden, så starter SAS med at flyve til den nye Berlin Brandenburg (BER) lufthavn den 8. november. Første afgang fra Københavns Lufthavn er klokken 13:35 med SK1673. Det er en af de nye Airbus A320neo som skal flyve denne første tur.
Vi har lavet en aftale med SAS om at de stiller med noget af besætningen med kaptajnen i front. Der vil blandt andet blive forklaret lidt om hvordan man forbereder sig til at skulle flyve til, og lande, i en helt ny lufthavn for første gang.
Få svar på dine spørgsmål
Du kan også få svar på dine spørgsmål omkring det at flyve til denne nye lufthavn, samt forberedelserne dertil. Har du andre tekniske spørgsmål er de også velkommen.
For at vi kan sikre svar på dem, så skriv dem i vores forumtråd. Så samles spørgsmålene op og sendes til SAS inden vores event starter.
Kom på gæstelisten
For at komme på gæstelisten, så skal du have en SAS billet til afgang den 8. november. Har du dette, så skriv dig på herunder eller via dette link:
Så ved SAS at du kommer og kan vise dig hen til det lukkede område der bliver lavet til denne event i SAS Loungen. Du behøver altså ikke at have et EuroBonus guld kort eller lignende for at komme ind i loungen. Det klares ved at du er på gæstelisten.
Vi sætter en maksimum antal deltagere på 25 personer. Er der flere oprettes der en venteliste. Så vil du være sikker på en plads, så skal du skynde dig at melde dig til.
Frank siger
Interessant at SAS laver et sådan arrangement, men der bliver næppe kamp om pladserne eftersom returflyvningen SK1678 kl. 21:10 blev fjernet fra booking systemet for over 3 uger siden, og sandsynligvis snart bliver aflyst. Dermed er det umuligt at komme ud og hjem samme dag.
Hej Frank,
Det er naturligvis noget vi har spurgt SAS om og afventer deres svar. Vi har (alle) været klar over dette, da mange bookede og så at det var en B737-700 som var sat på som equipment. Nu ser vi om det bliver en tur frem og tilbage med samme fly og crew eller der bliver lidt tid dernede. Det kunne også være at der skal flyves en anden vej hjem med anden rute. Det kommer jo også an på hvordan situationen er i Tyskland og Danmark om en måneds tid.
Hilsen
InsideFlyer
Som det ser ud ligenu, så er alternativerne til hjemrejsen easyplet eller norwegian, begge direkte, klm via AMS eller LH til FRA og derfra enten LH eller SAS til CPH. De 2 første kunne jeg ikke drømme om at bruge og de andre 2 kommer sikkert til at koste en bondegård, så jeg ender nok med at cancel min billet når SAS indenfor de næste 14 dage officielt aflyser retur flyvningen. Med den nuværende situation tvivler jeg stærkt på at der bliver åbnet andre alternativer inden d. 8/11. Vi vil nok nærmere se at nogle af de aktuelle alternativer forsvinder.
Jeg fatter virkelig ikke at SAS ikke har sørget for at planlægge de så man kan komme fra OSL og ARN til CPH om morgen og derfra til BER, have 2-4 timer i lufthavnen og så retur med forbindelse til OSL og ARN. På den måde kunne de sikkert have fyldt flyet til BER helt.
SAS har desværre som ventet aflyst aftenafgangen hjem fra Berlin. Så lige nu bliver det lidt svært – muligvis kunne man få lov til at lave en turn around og tage med samme fly hjem. Udfordringen er at minimum connection time er 60 min og flyet kun er på jorden i 40 min.