NORDIC Seaplanes er på vingerne igen og håber på at “Kong Vinter” er gået i hi

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vandflyruten mellem Aarhus og København flyves igen her fra denne mandag morgen, efter at have måtte ligge stille, mens “Kong Vinter” holdte hof og frøs havnene til.

Efter en super opstart med 4 perfekte flyvedage og god belægning, måtte NORDIC Seaplanes desværre stoppe flyvningen mellem Aarhus og København.

Årsagen var skiftet i vintervejret til hård frost, som gav store trafikale problemer i Danmark. Mange danske havne frøs til is heriblandt Københavns inderhavn, hvor NORDIC Seaplanes har deres anløbsbro.

Sådan så havnen og anløbsbroen ud den 9. marts. Der var helt lukket og isbryderen i baggrunden kom ikke ind i havnen og brød isen op (foto: NORDIC Seaplanes).

Direktør og kaptajn Lasse Rungholm udtaler at:

Vi glæder os til at komme i gang igen, faktisk har vi det lige som køer, der venter på at komme på græs om foråret. Vi tripper for at komme i luften, men den hårde frost, gjorde det umuligt og sikkerhedsmæssigt uforsvarlig at flyve.

4 daglige afgange

Fra mandag den 12. marts flyver NORDIC Seaplanes igen fuld fartplan med 4 daglige afgange både fra København og Aarhus.

Læs vores tur med vandflyet

Vi var på førstedagen for rutens opstart efter vinterpausen med på en rundtur. Du kan læse om den her og se hvorfor vi mener at der ikke findes noget mere effektivt end netop denne rute, hvis du skal mellem København og Aarhus.

Anmeldelsen findes her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *