Norwegian åbner 18 ruter fra Danmark fra 1. juli

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians spareplan om at genstarte stille og roligt holdt ikke længe. Norwegian genåbner 76 ruter fra 1. juli i Skandinavien og Europa, herunder 18 fra Danmark.

Genåbningen er, ifølge Norwegian, et resultat af øget efterspørgsel fra kunderne på et tidspunkt, hvor flere andre flyselskaber allerede har genoptaget flyvninger i Europa. Mere end 300 piloter og 600 kabineansatte fra norske baser vil bemande de i alt 20 fly i drift.

Her er overblik over de ruter Norwegian genstarter fra 1. juli ud af Danmark.

Mange kunder har givet udtryk for, at Norwegian må tilbage på vingerne med ruter til langt flere destinationer, end vi har i dag. Jeg har en god nyhed til alle, der gerne vil rejse med Norwegian til sommer: Vi kommer i luften med flere fly, og vi genåbner en række af de ruter, som vores kunder har efterspurgt. Nu, hvor konkurrenterne er i gang igen, ønsker vi også at melde os ind i konkurrencen og bidrage til, at samfundet gradvist vender tilbage til det normale. Samtidig har vi indført en række tiltag for yderligere at reducere en allerede lav smitterisiko om bord.

Jacob Schram, Koncernchef i Norwegian

Indtil nu har Norwegian haft otte fly i drift på indenrigsruter i Norge. Nu sættes yderligere 12 fly i trafik, og det betyder, at mere end 600 ansatte i Norge vender tilbage fra orlov, så der i alt kommer cirka 900 piloter og kabineansatte i arbejde i Norwegian.

Jeg er virkelig glad for, at vi nu får mange af vores ”Red Nose Warriors” tilbage i arbejde og i luften for at tage god hånd om vores kunder.

Jacob Schram, Koncernchef i Norwegian

Her er ruterne fra Danmark

Fra København (CPH) vil Norwegian flyve på følgende ruter:

  • Aalborg AAL (19 afgange om ugen)
  • Oslo OSL (7 afgange om ugen)
  • Stockholm ARN (6 afgange om ugen)
  • London LGW (6 afgange om ugen)
  • Malaga AGP (4 afgange om ugen)
  • Alicante ALC (3 afgange om ugen)
  • Nice NCE (3 afgange om ugen)
  • Palma de Mallorca PMI (2 afgange om ugen)
  • Amsterdam AMS (2 afgange om ugen)
  • Barcelona BCN (2 afgange om ugen)
  • Berlin BER (2 afgange om ugen)
  • Budapest BUD (2 afgange om ugen)
  • Edinburgh EDI (2 afgange om ugen)
  • Krakow KRK (2 afgange om ugen)
  • München MUC (2 afgange om ugen)
  • Split SPU (1 afgang om ugen)
  • Chania CHQ (1 afgang om ugen)

Fra Billund (BLL) vil Norwegian flyve på følgende ruter:

  • Oslo OSL (4 afgange om ugen)

Se liste over alle ruterne her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *