Norwegian åbner ny direkte rute til Tenerife fra Aalborg

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For mindre end en måned siden offentliggjorde Norwegian sit trafikprogram for den kommende vinter med 32 direkte ruter fra Danmark. Med tilføjelsen af den spanske ferieø Tenerife fra Aalborg Lufthavn får rejsende fra det nordjyske direkte adgang til en af vinterens mest populære destinationer.

Den nye direkte rute mellem Aalborg Lufthavn (AAL) og Tenerife (TFS) starter 31. oktober 2023 i forbindelse med opstarten af Norwegians vintersæsonprogram. Ruten flyves en gang om ugen på tirsdage indtil afslutningen af vintersæsonen.

Med endnu en ny Norwegian-rute fra Aalborg Lufthavn får vores kunder direkte adgang til det solrige Tenerife i de kolde og våde danske vintermåneder. Tenerife er en af vores allermest populære destinationer i netværket, så vi er glade for også at kunne tilbyde vores nordjyske kunder at rejse direkte til den spanske varme med Norwegian.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.

Den spanske vulkanø Tenerife tilbyder ferier for enhver smag. På midten af øen befinder sig en stor naturpark rundt om den næsten fire kilometer høje vulkan Teide, der giver rig mulighed for vandreture, mens de smukke kyster er strøet med børnevenlige sandstrande med masser af aktiviteter for hele familien.

Flere Norwegian-nyheder fra Aalborg Lufthavn

Den nye rute i vinterprogrammet fra Aalborg Lufthavn er blot den seneste i en række af nye ruter, som Norwegian har lanceret lufthavnen. I juni flyver således første Norwegian-fly på de nye ruter til Barcelona og Alicante, ligesom også Malaga og Mallorca er på sommerens internationale program fra Aalborg.

Vi er glade for, at de rejsende tager så godt imod vores nye ruter. Vi ved, at efterspørgslen på sol og varme er høj – især i de mørke vintermåneder – og vi ved, at spanske destinationer er særligt populære hos nordjyderne. Så vi glæder os til at byde vores kunder velkommen ombord.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.

Billetter til den nye rute mellem Aalborg og Tenerife er lagt til salg på www.norwegian.com/dk og priser starter fra 899 kroner.

Forsidefoto: Norwegian Air Shuttle B737-8JP (SE-RPS) i Las Palmas Gando Airport (LPA) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *