Norwegian ansætter 200 i Danmark og offentliggør sommerprogrammet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskabet Norwegian er tilbage i Danmark og ansætter nu 200 medarbejdere, når selskabet åbner base i København. Samtidig offentliggør selskabet sit sommerprogram, der rummer 27 internationale ruter fra København, to fra Aalborg og en markant opskalering af indenrigsruten mellem København og Aalborg.

Klokken 6.00 mandag morgen afgik DY3670 fra Københavns Lufthavn til Malaga i Spanien som det første – og næsten udsolgte – Norwegian-fly med dansk crew siden april sidste år. Det markerer den officielle åbning af Norwegians base i København, der i løbet af sommeren vil nå ca. 200 ansatte (piloter og kabinepersonale), der gradvist sættes ind i produktionen i takt med, at de færdiggør de nødvendige træninger og recertificeringer.

29 internationale ruter fra Danmark

I dag offentliggør Norwegian også det danske trafikprogram for sommeren 2021, der tæller i alt 29 ruter fra Danmark. Fra Københavns Lufthavn (CPH) flyver Norwegian til 27 af de mest populære by- og soldestinationer. Samtidig øges der til fire daglige afgange på indenrigsruten mellem København og Aalborg. Fra Aalborg Lufthavn (AAL) flyver Norwegian derudover til både Alicante (ALC) og Malaga (AGP) i Spanien.

Vi er meget tilfredse med at offentliggøre vores sommerprogram fra Danmark, samtidig med at vi annoncerer, at vi er i gang med at genopbygge basen i København, der bliver en stor arbejdsplads. Vi har skabt et stærkt selskab, der fokuserer benhårdt på vores kunder i Danmark, Skandinavien og Europa, og med en meget robust økonomi, der betyder, at vi kan levere høj service til lave priser, som vi er kendt for – og til alle de mest populære destinationer.

Det er kæmpestort for at kunne byde velkommen hjem til 200 kendte ansigter på basen i København. De kender selskabet og vores kunder ud og ind, og jeg ved, at de glæder sig til at komme ombord på flyene og møde vores rejsende, siger Geir Karlsen.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Tidligere anstatte genansættes

De 200 nye stillinger, som Norwegian opretter i København, besættes af tidligere ansatte, der i 2020 mistede deres arbejde som følge af pandemien. Basen er operationel fra i dag, den 28. juni.

Rekonstruktionen af Norwegian endelig færdig

Den 26. maj 2021 trådte Norwegian ud af en omfattende rekonstruktionsproces, der resulterede i, at selskabet nu har en robust økonomi, en flyflåde, der er tilpasset markedet efter corona-pandemien og en forenklet og slagkraftig organisation.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *