Norwegian ansætter ny kommunikationschef i Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Andreas Hjørnholm (35) er ansat som ny chef for kommunikation og public affairs for Norwegian i Danmark. Han er tiltrådt stillingen 1. marts 2018. Her får han ansvaret for flyselskabets relationer til medier, meningsdannere og beslutningstagere i Danmark.

Andreas kommer fra en stilling som global public affairs-ansvarlig i det danske medicinalselskab ALK. Tidligere har han arbejdet som ekstern rådgiver og før det i en årrække hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Andreas Hjørnholm udtaler

Norwegian er for mig klart det mest interessante flyselskab i Europa og Danmark, og jobbet som kommunikationschef i Danmark er en drømmemulighed for mig. Et benhårdt fokus på at skabe værdi for passagerne har på kort tid gjort Norwegian til det næststørste flyselskab i Danmark – og et af de største lavprisselskaber i verden. Så jeg er da lidt stolt over at komme med på holdet og går ydmygt til opgaven,

Hos Norwegian er man glad for at få den nye mand ombord.

Det er vigtigt for Norwegian at fortsætte den positive udvikling i Danmark. Vi vil gerne etablere endnu flere interkontinentale ruter fra Danmark, og for at kunne lykkes med det, er vi blandt andet afhængige af et godt samarbejde med danske myndigheder for at sikre luftfartsaftaler med andre lande, sådan at vi kan bidrage til øget turisme til Danmark og dermed også øget samfundsværdi. Så vi får hårdt brug for Andreas’ kompetencer og erfaring med kommunikation og myndighedsarbejde i de kommende år

Sagde Anne-Sissel Skånvik, Chief Communications Officer i Norwegian.

Andreas Hjørnholms CV
Andreas Hjørnholm, 35 år. Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet i 2009 med en master-grad i politisk kommunikation og strategi fra University of Kent i Bruxelles. Har tidligere været ansat hos chefkonsulent i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, public affairs-rådgiver i kommunikationshuset Advice A/S og altså senest som Global Public Affairs Manager hos medicinalselskabet ALK-Abelló A/S.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *