Norwegian Cruise Line er tilbage i Asien for første gang i tre år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Efter en pause på tre år fejrer Norwegian Cruise Line (NCL) at være retur i asiatisk farvand. Med afrejse fra Tokyo har det nyrenoverede skib Norwegian Jewel netop startet en omfattende sæson på seks måneder. Sæsonen består af 16 havnerige krydstogter, besøg i 11 lande, seks nye havne i Filippinerne, Indonesien og Taiwan og for første gang tilbydes afrejse fra Manila i Filippinerne og Seoul i Sydkorea. I sæsonen 2024/25 indsættes fire skibe i regionen.

Det er tre år siden NCL sidst cruisede i Asien, og Norwegian Jewel, med plads til 2.376 rejsende, er det første skib i NCL’s flåde, der returnerer til regionen. De næste seks måneder besøger skibet 11 asiatiske lande, og sæsonens i alt 16 krydstogter byder bl.a. på storbyer som Bangkok (Laem Chabang) i Thailand, Kuala Lumpur (Port Klang) i Malaysia, Singapore, Taipei (Keelung) i Taiwan, Bali (Benoa) i Indonesien og Tokyo og Yokohama i Japan.

Vi har nået endnu en milepæl, når vi med Norwegian Jewels ankomst i Tokyo vender tilbage til Asien. Vi sætter en ære i at levere de bedste ferieoplevelser og tilbyde vores gæster uendelige muligheder for at udforske verden… inklusive Asien! Denne del af verden byder på nogle af de mest spændende historiske, gastronomiske- og kulturelle oplevelser, som rejsende kan gå på opdagelse i, og vi er glade for at tilbyde et bredt udvalg af havnerige-ruter.

David J. Herrera, der er President for Norwegian Cruise Line.

NCL’s krydstogter i Asien har en varighed på mellem 10 og 14 dage; har i gennemsnit under to dage til søs og op til 13,5 timer i havn i byer som Singapore og Ho Chi Minh City i Vietnam.

Rekordmange skibe sendes til Asien i sæsonen 2024/25

For at give de rejsende endnu flere valgmuligheder for at udforske både kendte og mere uopdagede rejsemål indsætter NCL fire skibe i Asien i sæsonen 2024/25. Ud over Norwegian Jewel er det skibene Norwegian Spirit, Norwegian Sun og Norwegian Sky, der om et år skal cruise i Asiens eksotiske farvande.

Udvalgte krydstogter kan kombineres med tre til fire-dages oplevelser på land med en af NCL’s Cruise Tours i Tokyo, Taipei og Singapore.

  • Fra oktober 2024 til april 2025 sejler Norwegian Sun for første gang en seksmåneders sæson i Asien og Stillehavet. Ruterne kombinerer unikke naturoplevelser med bucketlist-destinationer som Melbourne og Sydney i Australien, Auckland i New Zealand, Honolulu på Hawaii i USA og Papeete i Fransk Polynesien.
  • Norwegian Sky sejler en firemåneders asiatisk sæson med afgang fra Manila i Filippinerne, Singapore, Taipei i Taiwan, Tokyo i Japan og Port Louis i Mauritius. Krydstogterne kan opleves fra december 2024 til marts 2025 og varer mellem 10 og 17 dage.

For en samlet liste over NCL’s asiatiske krydstogter, se her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *