Norwegian Cruise Line Holdings Ltd.: 50 % af vores flåde er nu udstyret med landstrøm

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian Cruise Line Holdings Ltd., selskabet bag Norwegian Cruise Line, Oceania Cruises og Regent Seven Seas Cruises, har offentliggjort sin globale bæredygtighedsrapport ”Sail & Sustain”. Rapporten fremviser blandt andet, at selskabet har nået en vigtig milepæl før tid i forhold til at få 50 % af flåden udstyret med landstrøm – målet er 70 % i 2025.

NCLH’s Sail & Sustain-rapport for 2023 beskriver selskabets fremskridt i sit globale bæredygtighedsprogram og engagement i at skabe en positiv miljømæssig og samfundsmæssig effekt. Indsatsen er en af hjørnestenene i ’Charting the Course’-strategi, der bygger på en mission om, at gæsterne skal ”Vacation Better, Experience More”.

Bæredygtighed er kernen i vores ’Charting the Course’-strategi, som er bygget på fire hovedsøjler: mennesker, produkt, platform og performance, der alle er dybt forankret i vores Sail & Sustain-program. Vi forstår, at vores virksomheds succes er uløseligt forbundet med jordens og samfundets sundhed, og vi er derfor dedikerede til at integrere bæredygtighed i vores forretningsstrategi. Vores fokus på bæredygtighed driver os til at opretholde høje standarder for operationel ekspertise, opnå resultater på en ansvarlig måde og skabe varig værdi for vores virksomhed og interessenter.

Harry Sommer, President og CEO for Norwegian Cruise Line Holdings Ltd.

Sail & Sustain-rapporten for 2023 fremhæver vigtige fremskridt og forpligtelser på tværs af de fem hovedsøjler i Sail & Sustain: Reducering af miljøpåvirkning; Sikker sejlads; Styrkelse af lokalsamfund; Styrkelse af medarbejdere samt Ansvarlighed og integritet i forretningens drift.

Norwegian Cruise Line Holdings er blevet anerkendt for sine fremskridt gennem Sail & Sustain-programmet og modtaget udmærkelser som ESG Leader Gold Award ved ESG Shipping Awards 2024 og er optaget på Forbes’ liste over bedste arbejdsgivere i 2023 og 2024.

Norwegian Cruise Line har vundet ESG Leader Award for 2024 for deres tiltag. Kilde: ESG Shipping Award

Vigtige højdepunkter fra 2023-rapporten  

Reducering af miljøpåvirkning

Aktiv handling på klimaområdet: I 2023 har NCLH introduceret en række kortsigtede mål for reduktion af drivhusgasintensiteten for at nå net-zero-udledningen inden 2050. Net-zero-ambitionen gælder for driften ombord og til lands (Scope 1 og 2) samt værdikæden (Scope 3), herunder forsyningskæden, well-to-wake brændstofemissioner, forretningsrejser mv. De kortsigtede mål omfatter reduktion af drivhusgasintensiteten med 10% inden 2026 og 25% inden 2030, sammenlignet med 2019.

Udvidelse af landstrøm: Ved udgangen af 2023 nåede NCLH sit mål for 2024 om at udstyre 50% af flåden med landstrøm, og selskabet arbejder fortsat på at udstyre ~70% i 2025.

Forskning i alternative brændstoffer: I 2023 nåede NCLH sit mål om at teste 20% af flåden med en biodieselblanding ved at teste fire yderligere skibe i løbet af året. Målet for 2024 er, at 40% af flåden skal teste biodisel.

Øget vandproduktion ombord: I 2023 har selskabet brugt ca. 7,6 millioner kubikmeter ferskvand ombord, hvoraf ca. 89% blev produceret ombord via fordampning og omvendt osmoseanlæg, hvilket reducerede behovet for at bunkre ferskvand. Målet er at reducere bunkringen med 4% i 2025 sammenlignet med 2019.

Forbedret affaldshåndtering: Selskabet har forpligtet sig til at reducere affaldet ombord og har i 2023 genbrugt, forbrændt eller doneret ~48% af skibenes samlede affald ved hjælp af innovative teknologier, uddannelse af personalet og skærpede genbrugskrav.

Øget rapportering af drivhusgasudledning: Hvert år måles, estimeres og verificeres selskabets udledninger for Scope 1, Scope 2 og relevante aspekter af Scope 3 uafhængigt af hinanden. Siden 2019 er data om udledning og andre miljørelaterede oplysninger blevet indberettet til CDP, hvor NCLH senest har modtaget scoren ”B”. Det er højere end gennemsnittet i resten af branchen for skibstransport, Nordamerika og globalt.

Ansvarlige leverandørsamarbejder: I 2023 har selskabets indsatser for leverandørdiversitet muliggjort, at mere end 635 millioner USD kunne gå til mindre virksomheder og virksomheder med minoriteter, veteraner eller økonomisk dårligt stillede.

Sikker sejlads

Styrket sundheds- og sikkerhedstilsyn: Health Safety Environment & Security Committee fører løbende tilsyn med implementeringen af etablerede standarder for sikker drift af skibe, reducering af forurening samt sikkerhed.

Robust sundhedsprogram: Norwegian Cruise Line Holdings opererer med et omfattende 24/7/365 sundheds- og sikkerhedsprogram, hvor bl.a. interne og eksterne sundhedsprofessionelle regelmæssigt besøger hvert skib.

Tilbud af lægehjælp: Hvert skib er udstyret med et topmoderne medicinsk center, bemandet med højt kvalificerede læger og sygeplejersker, som kan tilbyde gæster og besætning den bedste behandling.

Styrkelse af lokalsamfund

Velgørenhed: I 2023 donerede selskabet knap 1,6 millioner USD i form af monetær støtte, krydstogter eller øvrige naturalier til forskellige formål. Det omfatter bidrag til katastrofehjælp, fx skovbrande på Maui, og støtte til lokalsamfund.

Anerkendelse af undervisere med ’Giving Joy’-programmet: Norwegian Cruise Lines ’Giving Joy’-program belønnede 20 undervisere med et gratis ugelangt krydstogt til ære for deres dedikation, og udvidede programmet til at tilbyde undervisere rabatter ombord. 

Støtte til militærmedlemmer og familie: Med Norwegian Military Appreciation Program er selskabets eksklusive krydstogtrabatter blevet udvidet til også at omfatte militærmedlemmer, veteraner og deres ægtefæller. Siden programmets lancering i 2022 har over 220.000 registreret sig.

Støtte til vedvarende energi: Selskabet har købt 3 millioner CO2-kompensationer og bidraget til 16 projekter globalt. Kompensationerne støtter ikke bare selskabets rejse mod dekarbonisering, men investerer også i renere energikilder og skabelsen af arbejdspladser i lokalsamfundene. 

Styrkelse af medarbejdere

Diversitet, lighed og inklusion: Selskabet har lanceret et Corporate Leadership Diversity Initiative for at fremme en inkluderende ansættelsespraksis. I 2023 gik henholdsvis 51% og 62% af ansættelserne og forfremmelserne til lands til kvinder. Derudover støtter selskabet fem Team Member Resource Groups (TMRG), der skal støtte og forbinde medarbejderne.

Forbedrede medarbejderfordele: Fordelene omfatter fuldt betalt barsels- og fædreorlov samt orlov ved adoption og hjælp til familieplanlægning for fuldtidsansatte i USA. I 2023 blev selskabets pakke af medarbejderfordele udvidet til at inkludere nye stærkt nedsatte priser hos Norwegian Cruise Line og Regent Seven Seas Cruises.

Ansvarlighed og integritet i forretningens drift

Diversitet i bestyrelsen: 50% af bestyrelsesposterne bestrides af kvinder og/eller underrepræsenterede minoriteter.

Etisk adfærd: Norwegian Cruise Line Holdings går op i at drive forretning på lovlig og etisk vis og kræver, at alle teammedlemmer, ledere og direktører til enhver tid overholder kodekset for etisk forretningsadfærd.

Foto: Norwegian Cruise Line / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *