Norwegian fløj et overskud hjem i fjerde kvartal 2021

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian fremlægger i dag resultaterne for fjerde kvartal 2021 og de foreløbige årsresultat for 2021. Efterspørgslen på flyrejser steg i sammenligning med kvartalet før, men blev negativt påvirket af udbruddet af omikron-varianten. Overskud før skat (EBT) var på 117 millioner norske kroner (NOK), hvor det tilsvarende resultat for fjerde kvartal i 2020 var et tab på NOK 16,6 mia. og i resultatet i tredje kvartal 2021 var på NOK 169 millioner. 

3,1 millioner passagerer rejste med Norwegian i fjerde kvartal, hvilket er en stigning fra 600.000 i samme periode i 2020 og 2,5 millioner i foregående kvartal. Produktionen (ASK) var på 4,6 milliarder sædekilometer, mens passagertrafikken (RPK) lå på 3,6 milliarder sædekilometer. Belægningsgraden steg til 77,0 procent i fjerde kvartal 2021, en stigning fra 52,4 procent i samme periode i 2020 og 73,1 procent i foregående kvartal. Ved afslutningen af fjerde kvartal 2021, bestod den operative flåde af 51 fly. 

Norwegian har fortsat sit fokus på omkostnings- og likviditetskontrol på tværs af alle dele af virksomheden, hvilket har ført til en forbedring af kontantbeholdningen. Ved fjerde kvartals afslutning var selskabets kontantbeholdning og likvide midler steget til NOK 7,7 milliarder.

Det glæder mig, at vi har været i stand til at tilpasse os fluktuationerne hurtigt og effektivt, og at vi kan rapportere et overskud og en styrket kontantbeholdning i et kvartal, der var stærkt påvirket af omikron og myndighedspålagte rejserestriktioner. Jeg vil gerne takke alle kolleger på tværs af selskabet for deres engagement og hårde arbejde. Vi ser frem til at byde flere kunder velkommen ombord, nu hvor vi bevæger os mod de travlere forårs- og sommersæsoner med en flåde, der øges til 70 fly og mere end 270 ruter til salg. 

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian

Punktligheden – andelen af fly, der afgik til tiden – var på 87,8 procent i fjerde kvartal 2021, hvilket er et fald fra 94,1 procent i fjerde kvartal 2020 og 91,0 procent i foregående kvartal. Norwegian er udnævnt som det mest punktlige flyselskab i Norden med en tredjeplacering i Europa. 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *