Norwegian fragter børnerettighederne i DNA til Svalbard

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I forbindelse med markeringen af 30 års-jubilæet for FN’s børnekonvention, har Norwegian som UNICEF-partner fragtet et af verdens vigtigste dokumenter – Børnerettighederne – i syntetisk DNA til Svalbard. Her skal DNA’et lagres i permafrosten i Arctic World Archive.


I går landede Norwegians flyvning DY396 på Svalbard med en meget vigtig last ombord: Børnerettighederne lagret i syntetisk DNA. Det er det første officielle dokument, der lagres på denne måde, og DNA’et skal opbevares på et af verdens sikreste steder – i permafrosten i Arctic World Archive på den norske ø Svalbard.

Det var besætningen ombord, der var ansvarlig for at fragte den værdifulde last til Svalbard, hvilket vakte stor interesse blandt passagererne. Kaptajnen Sissel Maria Finnseth og kabinechefen Beate Vinkler Rasmussen har tidligere deltaget i UNICEF-opgaver og kunne stolte vise DNA’et frem til passagererne ombord.

Jeg er stolt over at få lov til at være på denne historiske flyvning. Børns rettigheder er noget af det vigtigste, vi har, og dem skal vi værne om.

Beate Vinkler Rasmussen, kabinechef

For kaptajn Sissel Maria Finnseth, som sad bag styrpinden på flyvningen, var dette en særlig vigtig opgave:

Det er fantastisk, at vi kan bidrage til at sætte børns rettigheder i fokus med sådan en flyvning. UNICEF er en del af Norwegians DNA, og vi hjælper, hvor vi kan, for at give endnu flere børn den fremtid, de fortjener.

Sissel Maria Finnseth, Kaptajn

Det er UNICEF Norge, der har taget skridt til at fremhæve børnekonventionens betydning og sikre, at indholdet er tilgængeligt i al overskuelig fremtid. På Verdens Børnedag den 20. november bliver DNA-kapslen arkiveret i Arctic World Archive. Arkivet er et samarbejde mellem Piql, der specialiserer sig i lagring og opbevaring af digital data, og Store Norske Spitsbergen Kulkompani.

I dag er det faktisk lettere at hente information fra forhistoriske levn end fra en gammel mobiltelefon. At lagre digital data i syntetisk DNA er som almindelig kodning, vi kender fra vores computer. Det er bare et andet sprog, så det er ligesom at oversætte fra kinesisk til engelsk, siger

Nick Goldman, Senior Scientist ved EMBL’s European Bioinformatics Institute i Cambridge i England, som er ansvarlig for kodningen af dokumentet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *