Star Alliance selskabet ANA starter ny rute til Skandinavien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag kom der en pressemeddelse fra flyselskabet All Nippon Airways (ANA) og ejeren af Stockholm Arlanda Swediavia. Der blev det meldt ud at der startes en rute op fra Tokyo Haneda lufthavnen og til Stockholm Arlanda. Dermed kommer ANA før SAS med en rute fra Tokyo Haneda lufthavnen.

SAS har i længere tid luftet ideen med at flytte fra den nuværende Tokyo Narita til netop Haneda lufthavnen. Der var faktisk rygter om at SAS overveje at flyve til begge lufthavne fra Skandinavien fra henholdvis Stockholm Arlanda og København. Med ANA’s start til Stockholm Arlanda, så er det rygte nok manet helt i jorden.

ANA’s ruteplan og billetsalg

Lige nu er der ingen klarhed over hvordan ruteplanen kommer til at se ud. Dette vil først blive offentliggjort senere. Så hvor mange ugentlige afgange og tidspunkter må vi vente med. Men vi forventer at det bliver daglige eller tæt på daglige afgange vi kommer til at se.

Billetterne sættes til salg fra midten af december, så derfor vil vi senest inden for 3-4 uger kende til ruteplanen.

Selve flyvninger er sat til at starte op med sommerplanen i 2020.

SAS og Tokyo

Tokyo Haneda er Japans største lufthavn og har 87 millioner passagerer årligt. Dertil er Star Alliance godt repræsenteret i lufthavnen og samtidigt er det den store hub for videreforbindelser i Japan og Asien. Følgende Star Alliance selskaber flyver til Haneda i øjeblikket:

  • Air Canada
  • Air China
  • ANA
  • Asiana Airlines
  • EVA Air
  • Lufthansa
  • Singapore Airlines
  • Thai Airways
  • United

Så selvom SAS ikke har meldt noget ud endnu, så forventer vi forsat at vi snart får en melding om at SAS flytter til Haneda lufthavnen. Det giver helt klart bedst mening.

SAS vil nok også forsat være det foretrukne flyselskab for mange. Ikke kun grundet pointoptjening og status, men også at det er den hurtigste vej til Tokyo. Det gælder udover danskerne også for kunderne i det sydsvenske og mange nordmænd, da SAS har tilpasset ruten således at det er nemmere og hurtigere at rejse via København.

Hvad tilbyder ANA

ANA har altid stået for god kvalitet og de har også været en 5-stjernede flyselskab siden 2013 ifølge SKYTRAX.

Så det kan bestemt være en god ting for mange at prøve ANA i stedet for SAS. Det gælder både for købte billetter, men også for bonusbilletter købt for EuroBonus point.

ANA har også tidligere i år annonceret en stor opgradering af deres kabiner. Dette betyder at deres First Class og Business Class produkter i fremtiden bliver endnu bedre. Tag et kig på dem herunder:

ANA’s nyeste First Class med en 43 tommers 4K skærm. Den kaldes The Suite. Foto: ANA
The Suite kabinen. Foto: ANA
Den nye Business Class bliver kaldt The Room. Foto: ANA
The Room kabinen. Foto: ANA

Det bliver spændende om vi se disse produkter på ruten til Stockholm Arlanda. Det er dog tvivlsomt om ANA vil benytte First Class på ruten. Vi forventer at de vil benytte

ANA har i alt 263 fly og på deres langruter er det Boeing 777 og Boing 787 de benytter. Af disse har de følgende antal:

  • 29 stk 777-300
  • 21 stk 777-200
  • 36 stk 787-8
  • 30 stk 787-9

På InsideFlyer håber vi selvfølgelig på at det det bliver et af de nye eller nyere Boeing 787 som ANA vil benytte på den nye rute.

Forsidefoto: Kentaro IEMOTO (Wikimedia Commons)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *