Stockholm – Tokyo. Ny rute fra juni.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det japanske flyselskab All Nippon Airways (ANA) begynder i juni at flyve på ruten mellem Stochholm og Tokyo. Afgangstider og hyppighed af ruten giver også danskere en effektiv rute til den japanske millionby.

For nyligt annoncerede det store japanske selskab All Nippon Airways (ANA), at det vil flyve mellem Stockholm og Tokyos Haneda lufthavn. Dermed byder ANA skandinaverne velkommen til et af selskabets store knudepunkter i Tokyo. ANA har en strategi med 2 knudepunkter i Tokyo. Det andet er lufthavnen i Narita.

Vi har tidligere annonceret ruten i denne artikel, men kan nu komme med nye detaljer.

Fra sommeren 2020 udbyder ANA flere ugentlige afganger fra Stockholm til Tokyo. Photo: Pixabay

Ruten vil startet 6. juni 2020 med 3 ugentlige afgange indtil 19. juli. Fra 20. juli 2020 betjenes ruten dagligt.

Gode afgangstider

Afgangstid fra Arlanda til Haneda er 14.20. Det betyder, at denne rute fint supplerer SAS rute fra København til samme lufthavn, hvor afgangen er 14.10. Skulle det være vanskeligt få de ønskede billetter på SAS flyet, så er ANAs afgang fra Stockholm et klart alternativ.

Rejsetiden fra Arlanda til Tokyo er ca. 10 timer og 20 minutter. Returflyet fra Tokyo har afgangstid 09.40 med ankomst Stockholm kl. 13.00.

Forbedret service

Ruten opereres med et Boeing 787-8 fly med 184 sæder. Disse er fordelt med 32 sæder i business, 14 sæder i premium economy og 138 sæder i den almindelige økonomiklasse. Business class har blandt andet fået bredere sæder ligesom menuen er blevet opdateret.

ANA lancerer en opgraderet business class på sine flyvninger til Japan. Photo: ANA.

På premium economy har passagererne 17% mere plads end på economy class.

På premium economy giver ANA mere benplads end på økonomi klasse. Desuden tilbydes adgang til lounge Photo: ANA

Billetterne på economy class har blandt andet gratis indtjekning af 2 x 23kg bagage.

På økonomi klasse har du justerbare nakkestøtte. Photo: ANA.

Japan bliver mere populært

Japan er et voksende turistmål for skandinavere, og især Tokyo er en eftertragtet destination. Byen tilbyder en mangfoldighed af både kultur og historie såvel som rige og spændende madtraditioner. Den gode offentlige transport og infrastruktur i landet gør det let bevæger sig mellem byerne omkring millionhovedstaden. Fra Haneda lufthavn tager det er knap 11 minutter med lufthavnstoget eller 13 minutter med Monorail til at nå frem til turistmål i Tokyo som eksempelvisShinagawa, Shibuya og Hamamatsu-cho.

Billetter til Japan med ANA kan allerede nu købes via selskabets hjemmeside.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores norske søsterside www.insideflyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *