Parforholdets største udfordringer på rejsen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den fælles ferie sammen med partneren er for mange den bedste tid på året. Men for andre kan det være stressende at tilbringe alle døgnets timer sammen.

Rejsebureauet Urlaubspiraten.de har lavet en undersøgelse og analyseret svar fra 1.362 brugere. Her finder du svar på spørgsmål om hvilke problemer og uenigheder der er på turen.

Urlaubspiraten har 220 ansatte. 120 af disse er sidder i koncernens hovedkvarteret i Berlin. Du kan finde flere oplysninger om firmaet her

Skal partneren med på ferie?

En fjerdedel (26 procent) af brugere, der er i parforhold, rejser allerede regelmæssigt uden partneren. Mere end en ud af fem (22 procent) vil gerne rejse uden den bedre halvdel. Flertallet (53 procent) ønsker dog ikke at tage på ferie uden deres partner. Halvdelen af brugerne, der har børn, rejser allerede regelmæssigt uden børnene (50 procent). Mere end en ud af tre (37 procent) vil gerne rejse uden børn. 15 procent foretrækker at have børnene med på rejsen.

Er din foretrukne rejsepartner familie eller venner?

Langt de fleste respondenter foretrækker at tage på ferie med deres partner (63 procent). 14 procent foretrækker at rejse med familien og 11 procent med en ven. Seks procent foretrækker at rejse alene eller med flere venner.

Når det kommer til rejseplanlægning, er kvinder på mærkerne. Næsten seks ud af ti brugere (59 procent) siger, at kvinderne tager sig af det meste af rejseplanlægningen. I mere end en tredjedel (35 procent) deltager begge partnere på lige fod i planlægningen af rejsen.

Spontan og uafhængig: Du kan også rejse alene

De, der foretrækker at rejse alene, gør dette af forskellige grunde. 67 procent af solo-rejsende begrunder, at de kan være spontane. 64 procent kan lide at rejse alene, fordi de er fleksible og ikke afhængig af at få andre med på nye ideer og ændringer i planerne. 48 procent sætter pris på at være ansvarlige for rejseplanlægningen alene, 46 procent kan lide at have mere tid til sig selv. Mere end en ud af fem (21 procent) lærer nye mennesker hurtigere at kende på solo-ture.

At rejse sammen forbinder

Uanset om du rejser med din partner eller din bedste ven, så vil du lære din rejsepartner bedre at kende. Når alt kommer til alt bruger I meget tid sammen over flere dage eller uger. Du vil naturligvis se nogle af din partners positive karaktertræk. For næsten seks ud af ti respondenter (57 procent) er spontanitet og eventyrlyst den største kvalitet, som deres rejsekammerater viser. Mere end hver anden person (56 procent) værdsætter sin rejseledsagers engagement.

De store stidspunkter

Især under ferien kan der opstå konflikter mellem rejsepartnere. Ikke underligt, da I er sammen næsten 24 timer i døgnet. For 22 procent er forskellige ønsker til programmet og aktiviteter det største problem. 15 procent synes rejseledsageren bruger mobiltelefonen for meget. En ud af ti rejsende (10 procent) ryger i totterne på hinanden på grund af uforudsete begivenheder, såsom tyveri. Næsten halvdelen af de adspurgte (49 procent) kommer godt gennem ferien og har ikke konflikt med rejsepartneren.

Artiklen præsenterer svarene i undersøgelsen. Vi har dog ingen oplysninger, om hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ eller om der er en overrepræsentation af en speciel alders- eller befolkningsgruppe

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside www.insideflyer.de

Foto: Pixabay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *