SAS stopper med at modtage kontanter i flyene

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har i længere tid rodet lidt rundt med betalingerne ombord på flyene. Tidligere har du kunnet betale med kontanter, EuroBonus point og kreditkort.

Lige nu er SAS lidt i en limbo. når det kommer til betalinger ombord på flyene. Sidste år stoppede de muligheden for at modtage betaling med EuroBonus point, da deres betalingssystem skulle skiftes.

Så tilbage var forsat muligheden for at betale med kontanter og kreditkort.

Dette midlertidige betalingssystem gør så at følgende gælder:

  • Der kan ikke betales med magnetstriben på kreditkort
  • Der kan kun opkræves betalinger i svenske kroner (SEK)
  • Du betaler selv for evetuelle gebyrer når der betales i svenske kroner
  • EuroBonus point kan ikke bruges som betaling
  • Kontaktløs betaling er ikke muligt
  • Pinkode er krævet for alle betalinger
  • Du kan betale med kontanter i følgende valutaer:
    • DKK
    • SEK
    • NOK
    • EUR
    • GBP
    • USD

Ikke længere muligt at betale med kontanter

Fra den 25. marts 2020, så vil SAS stoppe med at modtage kontanter ombord på deres fly.

På dette tidspunkt ser det ud til at SAS har fået implementeret den nye betalingsløsning og dermed igen kan tilbyde en bedre løsning.

Det betyder at SAS samtidig har valgt at stoppe med at modtage kontanter som betalingsmiddel. Argumentet er at der efterhånden er så få kunder der bruger dette, og det derfor er alt for dyrt for SAS at håndtere dette. Det giver god mening og der er nok ikke mange, der flyver et sted hen uden at have mindst et kreditkort i lommen.

Igen muligt at betale med EuroBonus point

Det nye setup betyder så også at det igen er muligt at betale med EuroBonus point fra den 25. marts 2020.

Det er dog ikke den mulighed vi anbefaler for de fleste. Priserne på de varer du kan købe er simpelthen for dyre i forhold til den værdi vi typisk vurderer EuroBonus point til. Vi anbefaler at bruge ens EuroBonus point i følgende situationer:

  • Bonusbilletter i Business Class eller SAS Plus (helst på langruterne)
  • Opgradering til SAS Plus eller Business Class
  • Køb af bonusbilletter hvis prisen på flybilletten er alt for dyr (typisk tæt på afgang eller i ferieperioder)

Men rejser du ikke meget med SAS eller Star Alliance, så er det helt sikkert en måde at få brugt ens EuroBonus point på. De skal i hvert fald ikke gå til spilde.

Kommentarer

  1. Frank siger

    Hvorfor er det lige at i altid skal give SAS artikler en negativ vinkel. IMHO burde overskriften have været SAS kommer med nyt betalings system så man igen kan betale med EB point.

    Derudover er jeg ikke umiddelbart enig i at det er en dårlig ide at bruge EB point i flyene. Værdien af pointene er nogenlunde den samme som hvis du bruger dem til at købe billetter med eller handle i SAS webshop. Problemet er at priserne på mad og drikke i flyene i forvejen er absurd høj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *