Norwegian havde 1,9 millioner passagerer i oktober – stærk efterspørgsel på rejser i efterårsferien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I oktober havde Norwegian 1,9 millioner passagerer og en belægningsgrad på 86 procent. Oktober blev en aktiv rejsemåned, både på indenrigsruterne og til de populære stranddestinationer.

Norwegian havde 1.885.606 passagerer i oktober, 57 procent flere end i oktober sidste år. Belægningsgraden var på 85,8 procent. Kapaciteten (ASK) var på 2703 millioner sædekilometer, mens den faktisk passagertrafik (RPK) far på 2319 millioner sædekilometer.

Vi er tilfredse med at levere endnu en måned med stærke trafiktal. I oktober har vores passagerer især sat pris på ruterne til vores mange populære feriedestinationer. Blandt andet valgte mere end en halv million nordiske rejsende at flyve med os til Middelhavsområdet. Det viser, at vi har et produkt, som kunderne sætter pris på.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

I oktober havde Norwegian i gennemsnit 67 fly i drift, og 99,4 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, som er et mål på andelen af afgange, som sker indenfor 15 minutter af planlagt tid, var i oktober på 84,2 procent.

Vi kan se, at efterspørgslen på grund af den generelle prisvækst vil blive lavere i den vintersæson, vi står foran. Takket været et godt
samarbejde med kolleger og fagforeninger samt fleksible leasingaftaler på vores fly, er vi godt positioneret til at håndtere den roligere
periode. Derudover er vi trygge ved, at vores produktudbud svarer til de rejsendes ønsker, og at det vil bidrage positivt til at erobre markedsandele.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Som et resultat af samarbejdet mellem Norwegian og Widerøe kan forretnings- og fritidsrejsende nu drage nytte af et større udvalg, fleksibilitet og sømløse rejser på indenrigsruter i Norge. Norwegian rekrutterer i disse dage 700 nye kolleger til sommersæsonen 2023, hvor selskabet vil tilbyde nye ruter og flere afgange til attraktive rejsemål.

Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8JP (LN-NIJ) i Madeira Cristiano Ronaldo International Airport (FNC) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *