Norwegian køber 30 nye langdistancefly fra Airbus

Norwegian køber 30 nye langdistancefly fra Airbus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har netop lagt en ordre hos Airbus. Den er på 30 nye langdistancefly af typen Airbus A321LR.

Som følge af stor success på langdistancemarkedet for Norwegian, har selskabet valgt at ændre en ordre hos Airbus på kort-/mellemdistancefly, til også at indvolvere langdistance fly.

Norwegians oprindelige ordre lå på 100 A320neo-fly, men de 30 bliver nu erstattet af det større A321LR (LR står for Long Range), som også har en større rækkevide end de oprindelige A320neo-fly.

De nye fly overvejer man at bruge på ruter imellem Skandinavien og Asien, samt imellem andre europæiske lande, og Sydamerika.

”Vi er meget glade for, at Norwegian har valgt A321LR, som er verdens længstrækkende ’single aisle’ flytype. Norwegian bliver den første lavprisoperatør, som vil flyve A321LR. Flyet sætter en helt ny standard i flyindustrien med lavt brændstofforbrug og god komfort for passagererne”, siger John Leahy, COO Customers i Airbus.

Med indkøbet af det nye fly, åbner mulighederne sig for at åbne langruter til destinationer med lavere efterspørgsel, end hvad der kan fylde de 787-fly som Norwegian lige nu har i sin flåde. Dermed vil vi forhåbentligt se nogle spændende nye destinationer, når de nye fly ankommer.

”Jeg er meget tilfreds med den nye Airbus A321LR-ordre. Airbus A321LR er det eneste mellemdistancefly af denne størrelse på markedet, og flytypen passer rigtig godt ind i vores fremtidige flåde både med tanke på størrelse, rækkevidde og lavt brændstofforbrug. Vi vil få en markant omkostningsfordel og øget konkurrencekraft i fremtiden og dermed sikre vores kunder fortsat lave priser om bord i splinternye fly til helt nye destinationer”, siger Kjos.

Både Airbus og Norwegian fremhæver det lave brændstofforbrug, som vil være med til at holde omkostningerne nede. Airbus fremhæver dog også komforten i det nye fly, hvilket ellers ofte er et problem på langruter med “single-aisle”-fly. Vi glæder os til at se de nye fly, når de første otte ankommer i 2019.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *