Norwegian-koncernen havde 2,7 millioner passagerer i August

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I august fløj Norwegian med 2.369.469 passagerer, mens Widerøe havde 340.995 passagerer. I alt 2.710.424 rejsende for koncernen. Dermed fortsatte den positive sommer med en stigning på 10 procent i antallet af passagerer i forhold til august sidste år. Norwegians belægningsprocent steg en smule i en måned, hvor der også var en kapacitetsforøgelse på 11 procent.

Norwegians kapacitet (ASK) var 3.899 millioner sædekilometer, en stigning på 11 procent fra samme periode sidste år. Faktisk passagertrafik (RPK) var 3.341 millioner sædekilometer, også en stigning på 11 procent fra august 2023. Belægningsgraden steg med 0,4 procentpoint fra august 2023 og endte på 85,7 procent. I august blev 99,5 procent af de planlagte flyvninger gennemført. Punktligheden, målt som antallet af afgange inden for 15 minutter af det planlagte tidspunkt, var 76,5 procent, hvilket er et fald på 5,9 procentpoint i forhold til august sidste år. Ikke desto mindre ankom 95,9 procent af alle flyvninger inden for 60 minutter efter den planlagte ankomsttid. Norwegian havde i gennemsnit 86 fly i drift i august.

Jeg er glad for, at vi fortsatte den positive udvikling fra juli ind i august. Vi har haft en betydelig kapacitetsforøgelse og har samtidig formået at øge både belægningsprocenten og indtægterne pr. passagerkilometer fra august 2023. Derudover vil jeg gerne takke alle vores kolleger for deres utrættelige indsats gennem hele sommeren.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Positiv udvikling i bookinger

Norwegian melder om gode bookingtal for efteråret og vinteren. Med lanceringen af nye spændende ruter i et allerede omfattende netværk er der meget, der tyder på, at det bliver et travlt efterår for selskabet.

Vores efterårskampagne blev godt modtaget af kunderne. Det er glædeligt at se positive bookingtal ind i efterårs- og vintersæsonen, som byder på en god blanding af populære ruter og nye, spændende destinationer. Efterårsferieugerne begynder at se travle ud, og flyene til de mest populære feriedestinationer bliver hurtigt fyldt op.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Widerøe leverede stærke augusttal med en stigning på 8 procent i antallet af passagerer, og rapporterer også om en solid bookingtendens for de kommende måneder på tværs af deres netværk.

Widerøe havde en kapacitet (ASK) på 194 millioner sædekilometer i august. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 148 millioner sædekilometer, mens belægningsprocenten var 76,5 procent, en stigning på 3,9 procentpoint fra august sidste år.

Widerøe offentliggør sine trafiktal i en separat pressemeddelelse, som er tilgængelig i selskabets presserum.

Foto: Norwegian / PR
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *