Norwegian og Norsk e-Fuel indgår partnerskab om at bygge elektrofuel-anlæg

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har indgået et partnerskab med virksomheden Norsk e-Fuel for at bygge verdens første fuldskala produktionsanlæg til elektrofuel i Mosjøen i det nordlige Norge. Anlægget skal producere bæredygtigt flybrændstof. Partnerskabet er en vigtig milepæl mod Norwegians mål om at nå en udledningsreduktion på 45 procent inden 2030.

Den strategiske partnerskabsaftale med Norsk e-Fuel vil sikre Norwegian en ejerandel i selskabet og langsigtet adgang til bæredygtigt flybrændstof. Partnerskab bidrager til at sætte fart på produktion og tilgængelighed af bæredygtigt flybrændstof, der er nødvendig for en grøn omstilling af luftfarten. Parterne sigter mod at færdiggøre den detaljerede aftale i løbet af de nærmeste måneder.

Nu tager Norwegian et skridt ind i fremtiden. Luftfarten bidrager til stor værdiskabelse, både socialt og økonomisk, og nu ønsker vi at udnytte den teknologiske udvikling inden for produktion af flybrændstof for at reducere klimabelastningen betydeligt. Elektrofuel kan blive et gearskifte for hele vores branche. Partnerskabet med Norsk e-Fuel er ikke bare centralt for Norwegian og vores arbejde med at blive mere bæredygtige, men det er en milepæl for norsk luftfart. For os gør det, at vi kommer nærmere vores mål om at gøre det muligt for alle at flyve bæredygtigt.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Sammen om en fremtidsrettet, bæredygtigt luftfart

Målet er at starte produktionen af elektrofuel i Mosjøen i Norge allerede i 2026. Norsk e-Fuel kan dække op mod 20 procent af Norwegians behov for bæredygtigt flybrændstof frem mod 2030. Norwegian vil desuden investere mere end 50 millioner norske kroner i en minoritetsandel i selskabet. Tiltagene er vigtige bidrag for at kunne nå Norwegians mål om at skære 45 procent af udledningerne inden 2030.

Bæredygtigt flybrændstof er nødt til at blive både mere tilgængeligt og mindre dyrt. For at opnå det, er luftfarten afhængig af at samarbejde med myndighederne for at lukke det prisgab, der er mellem traditionelt fossilt og bæredygtigt brændstof. På den måde vil elektrofuel kunne konkurrere med og erstatte fossilt brændstof. Tid er en afgørende faktor, og vi er meget utålmodige for at komme i gang.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Investerer i verdens største fuldskala produktionsanlæg

Norsk e-Fuel ser Norge, som det bedste sted at etablere verdens første industrianlæg til produktion af elektrofuel. Den norske projektudvikler ejes af en gruppe teknologipionerer og brancheeksperter. Selskabets første produktionsanlæg bliver i Mosjøen i det nordlige Norge, som kan blive verdens første anlæg i fuld skala, der producerer elektrofuel. Området har nogle af de laveste elpriser i Europa i kombination med stabil adgang til vedvarende energi fra vandkraft. Det udgør en afgørende konkurrencefordel, fordi elektricitet er en betydeligt andel af omkostningerne i produktionen af elektrofuel. Mosjøen har desuden både havn og jernbanetilknytning

I dag lancerer vi et partnerskab, der vil indtage en ledende rolle i omstillingen mod bæredygtig luftfart. Det er ganske unikt. Norwegian er en rollemodel for luftfarten, ikke mindst på grund af ambitionerne om at reducere udledningerne af drivhusgasser. Vi glæder os til at flere kommer med os på denne rejse.

Lars Bjørn Larsen, kommerciel direktør i Norsk e-Fuel.

Ved at gå sammen med Norsk e-Fuel kan Norwegian fremskynde overgangen fra fossilt til bæredygtigt flybrændstof. Partnerskabet med Norsk e-Fuel vil give tidlig adgang til helt nødvendig bæredygtigt flybrændstof.

Norge er afhængig af en stærk og fremtidsrettet luftfartssektor. Partnerskabet med Norsk e-Fuel er et historisk skrift for Norwegian som flyselskab. Dermed bakker vi aktivt op om norsk procesindustri og bidrager til lokal værdiskabelse, samtidig med at vi tager et afgørende skridt i mod at gøre flyrejser bæredygtige i fremtiden. For os markerer det et gearskifte, og vi vil løbende undersøge mulighederne for at indgå flere partnerskaber for at nå klimamålene.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Om elektrofuels

Elektrofuels – e-fuels eller Power-to-X – er en type syntetisk brændstof, der produceres ved hjælp af CO2-fangst og grøn brint fra bæredygtige energikilder.

På Norsk e-Fuels nye anlæg skal elektrofuel produceres af 100 procent vedvarende energi, vand og genbrugt, biogent CO2 og CO2 fanget direkte fra luften. Slutproduktet reducerer drivhusgasudledningerne med op mod 99 procent sammenlignet med fossilt brændstof ifølge en beregning gjort af EU’s ETS InnovFund.

Om Norsk e-Fuel

Norsk e-Fuel blev grundlagt i 2019. Selskabet har som sit mål at være en driver i overgangen til vedvarende luftfart gennem industriel produktion af bæredygtigt flybrændstof fra CO2 og vand.

Norsk e-Fuel er støttet af fem strategiske investorer og nøje udvalgte partnere, som er gået sammen for at fremme Power-to-Liquid-produktionen på i industriel skala. Som projektudvikler skal Norsk e-Fuel bygge store produktionsanlæg for at levere syntetisk brændstof til luftfarten. Produktionsanlægget i Mosjøen er første skridt i selskabets ambition om at udvikle en ny værdikæde for produktion af bæredygtigt brændstof.

Kilde: Pressemeddelse
Forsidebillede: Norwegian Air Shuttle B737-8 MAX (SE-RTB) i Las Palmas Gando Airport (LPA) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *