Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, har netop rundet 5 millioner medlemmer. Fordelsprogrammet får over 4.000 nye medlemmer hver dag og er nu det største i norden.
Norwegian Reward har vokset med en million medlemmer siden april 2016, svarende til en vækst på mere end 4.000 nye medlemmer hver dag. Det er de forbedrede medlemsfordele som har bidraget til væksten, specielt i Norge hvor der nu er over 1,4 millioner medlemmer. Norwegians ekspansion udenfor det nordiske marked har også først til en høj medlemsvækst i bla. Spanien, Storbritanien og USA.
Norwegian Reward introducerer jævnligt nye fordele til sine medlemmer med nye muligheder at optjene CashPoints på. Fordelsprogrammet har en række samarbejdspartnere som gør det muligt at optjene CashPoints på dagligvarer, mobilabonnementer og i mere end 150 netbutikker via Reward eShop. De fleste fordele fås dog i Norge selvom de langsomt bevæger sig ind på det danske marked.
Om at nå 5 millioner
Brede Huser, Chef for Norwegian Reward, er en glad mand og udtaler:
At nå fem nillioner medlemmer er en milepæl. Vi vil fortsætte vores ekspansion og introducere nye samarbejdspartnere og bedre muligheder for at tjene CashPoints på.
Over halvdelen af CashPoints optjent af fordelsprogrammets medlemmer er blevet indtjent via Norwegian Rewards partnere. Bare i år har medlemmerne tjent nok CashPoints til mere end en million indenrigsrejser med Norwegian.
Om Norwegian Reward:
Hver gang man bestiller en flyrejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Rewards partnere optjenes CashPoints som kan bruges til betaling eller delvis af flybilletter med selskabet. Medlemmer som flyver ofte får samtidig ekstra fordele hver 6. segment som kan være alt fra gratis FastTrack, sædevalg, bagage eller ekstra CashPoints. Det er også muligt at koble sin Norwegian Reward profil sammen med et kreditkort fra Bank Norwegian som er gratis at erhverve og som giver 1% CashPoints på alle varekøb (med enkelte undtagelser red.). Med Norwegian Reward får man også en række rabatter ved bestilling af lejebil, hotel og en række andre tjenester.
Læs InsideFlyers guide til programmet her.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Peter Fox fra vores norske søsterforum, InsideFlyer.no
Skriv et svar