Norwegian tager flere Dreamlinere ind

Norwegian tager flere dreamlinere ind

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når Norwegian tager flere Dreamlinere ind frem imod 2018, vil deres samlede flåde komme til at bestå af 19 langdistancefly.

Sådan lyder udmeldingen, da Norwegian offentligtgjorde at de har skrevet kontrakt på 2 yderligere Dreamlinere af typen 787-9 som er betydeligt større end deres nuværende 787-8 Dreamlinere.

Flåden skulle oprindeligt have bestået af 17 Dreamlinere i år 2018, men en ny udmelding afslører, at der bliver leveret to yderligere fly i år 2017.

Norwegian har lige nu otte 787-8 Dreamlinere, men har 11 787-9 fly på bestilling, hvoraf de fire bliver leveret næste år, fem året efter, og til slut kommer der to i år 2018.

Ifølge Norwegian betyder den nye leasingaftale, at flere langdistanceruter vil blive åbnet i fremtiden, hvilket vil styrke Norwegians konkurrencedygtighed globalt.

Hvis du endnu ikke kender til Norwegians langdistanceprodukt, kan det i korte træk blive beskrevet som et oversøisk lavprisprodukt. Ønsker man at medtage bagage, at vælge sit sæde, eller at få forplejning ombord, koster det altså ekstra.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *