Norwegian og UNICEF flyver nødhjælp til Mali

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I begyndelsen af marts sender Norwegian og UNICEF Norge et fuldtlastet fly med skoleudstyr og anden nødhjælp til Mali for at hjælpe børn som har været udsat for krig og konflikt. Vi håber alle vil være med til at bidrage, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

For tredje gang sender Norwegian og UNICEF et fly fuldlastet med skolematerielle og anden nødhjælp til dele af verden hvor krig og konflikt er dagligdag. I år er det Mali som står for tur, et land hvor 360.000 børn står tilbage uden skolegang efter mange år med krig.

– I år ønsker vi at gøre en ekstra indsats for at give børn i Mali en bedre fremtid. Derfor stiller vi med fly og mandskab, og håber at alle vores kunder og samarbejdspartnere vil hjælpe os med at fylde flyet med skolematerielle og anden nødhjælp således at Malis børn en dag bliver i stand til at forsørge sig selv og genopbygge deres lokalsamfund.

Bjørn Kjos, Koncernchef, Norwegian.

– På grund af konflikt har disse børn mistet alt. Jeg er utrolig glad for at vores langsigtede partner Norwegian nok en gang vil bidrage gavmildt til fordel for verdens børn, og vi håber at folk vil være med og bidrage til at fylde flyet med nødhjælp. Sammen kan vi sørge for at disse børn får et håb og en fremtid, siger Camilla Viken, som er generalsekretær i UNICEF Norge.

Norwegian og UNICEF = Enkelt at bidrage

Flyet med nødhjælp og skoleudstyr letter 6. marts. Inden da skal vi indsamle to millioner kroner, så vi kan fylde lastrum, hattehylder og sæder med skoleudstyr og anden nødhjælp. Norwegian vil flyve fra Oslo til København, hvor nødhjælp og skoleudstyr fra UNICEFs verdenslager lastes ombord. Derefter sættes kursen mod Malis hovedstad, Bamako.

Norwegian vil via en række kanaler bede sine passagerer om hjælp til at fylde flyet. Man kan bidrage ved at donere et beløb når man bestiller en flybillet på norwegian.dk, eller ved at sende en sms med teksten FLY til 1900, DKK 150 kroner vil på vegne af UNICEF gå ubeskåret til trængende børn i Mali. Det er også mulig at donere et valgfrit beløb via MobilePay ved at skrive FLY i emnefeltet og betale til telefonnummer 20 11 46 00 eller ved at besøge kampagnesiden.

Tidligere år har UNICEF og Norwegian samarbejdet om at sende fly med nødhjælp til verdens næst største flygtninglejr, Za’atari i Jordan og til Den Centralafrikanske Republik.

I ti år har UNICEF Norge og Norwegian samarbejdet tæt om at hjælpe vanskeligtstillede børn verden over. Nu udvides aftalen mellem UNICEF og Norwegian til også at omfatte UNICEF i Sverige, Danmark og USA. Det indebærer flere kampagner og giver endnu flere medarbejdere og rejsende hos Norwegian mulighed for at hjælpe til.

 

Oprindeligt udgivet af Peter Fox på InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *