Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian vil for første gang flyve fra Aarhus Lufthavn fra sommeren 2024. Dette er kommet frem i annonceringen af Norwegians sommerprogram, som giver 17 nye ruter fra danske lufthavne. I alt kommer der 40 nye ruter fra Norwegian.
De 17 nye ruter fra Danmark, som Norwegian lancerer i det kommende sommerprogram, vil give tre nye sommerfavoritter fra både Billund og Aarhus.
Du vil kunne flyve direkte til Alicante, Malaga og Mallorca. Dertil får Billund også en direkte rute til Stockholm.
Norwegian vil også tilbyde en direkte rute fra Aalborg og til Nice, som er den eneste direkte rute til Sydfrankrig fra Vestdanmark.
København er også med, og der kan ferie- og forretningsrejsende danskere se frem til ni nye destinationer. Det inkluderer både gamle og nye potentielle storbyfavoritter som Milano, Valencia, Basel og Bilbao samt Wroclaw i Polen. Sommerprogrammet fra København byder også på kystbyerne Tivat i Montenegro, Bari i Italien og Zadar i Kroatien – samt en hidtil userviceret direkte rute til sydfranske Toulouse.
Rutelanceringer er altid spændende, og vi er meget glade for at kunne åbne så mange nye ruter i Danmark fra København, Billund, Aalborg – og for første gang nogensinde også Aarhus. Vi håber, at de nye destinationer bliver godt modtaget, og at de inspirerer folk til at udforske flere nye rejsemål. Næste sommer flyver vi i alt 332 ruter til 123 destinationer i Europa.
Magnus Thome Maursund, Chief Commercial Officer i Norwegian.
Øger rutenetværket på tværs af Europa
Udover de nye danske ruter, lancerer Norwegian samtidig 9 nye ruter fra Norge, 9 fra Sverige og to 2 fra Finland. I foråret 2024 åbner flyselskabet en base i Riga i Letland og etablerer herfra to nye ruter til Korfu og Tivat, og fra basen i Spanien opstarter Norwegian direkte ruter mellem München og Malaga og Alicante.
De nye destinationer åbner op for helt nye og spændende rejser til europæiske storbyer og stranddestinationer, og vi glæder os til at byde passagererne velkommen om bord på flyene på vej til både velkendte og nye destinationer næste sommer. Vores fornemmeste opgave er at sikre, at vores kunder kommer derhen, hvor de ønsker og til tiden, og at de får en så behagelig rejse som muligt.
Magnus Thome Maursund, Chief Commercial Officer i Norwegian.
Norwegian er blandt de mest punktlige flyselskaber i Europa – og blev i oktober kåret som det allermest punktlige selskab for anden måned i træk.
Norwegian er godt positioneret i markedet med et attraktivt rutetilbud, en moderne flyflåde og en høj grad af tillid blandt de rejsende. Med de nye og genåbnede ruter er Norwegians sommerprogram næste år på i alt 332 ruter til 123 destinationer. Flyselskabet planlægger efter en flåde på cirka 90 fly den kommende sommer.
Nye ruter fra Danmark:
Aalborg:
- Nice (NCE): To ugentlige afgange fra d. 3. juni
Aarhus:
- Malaga (AGP): En ugentlig afgang fra d. 6. april
- Alicante (ALC): To ugentlige afgange fra d. 31. marts
- Mallorca/Palma (PMI): To ugentlige afgange fra d. 3. maj
Billund:
- Malaga (AGP): Tre ugentlige afgange fra d. 1. april
- Alicante (ALC): En ugentlig afgange fra d. 20. juni
- Mallorca/Palma (PMI): To ugentlige afgange fra 1. maj
- Stockholm (ARN): To ugentlige afgange fra 19. juni
København:
- Milano/Bergamo (BGY): Fire ugentlige afgange fra 31. marts
- Basel (BSL): To ugentlige afgange fra d. 3. juni
- Bilbao (BIO): To ugentlige afgange fra d. 2. juni
- Bari (BRI): To ugentlige afgange fra d. 22. juni
- Tivat (TIV): To ugentlige afgange fra d. 23. juni
- Toulouse (TLS): To ugentlige afgange fra d. 3. juni
- Valencia (VLC): To ugentlige afgange fra d. 5. april
- Wroclaw (WRO): Tre ugentlige afgange fra d. 1. april
- Zadar (ZAD): To ugentlige afgange fra d. 23. juni
Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8JP (SE-RPS) i Las Palmas Gando Airport (LPA) (BongoPlanes)
Skriv et svar